Stående overfor ovenstående spørgsmål, er det naturligt at tage udgangspunkt i ranglister. For man kan vel ikke gå helt galt i byen hvis man søger og kommer ind på et topuniversitet som MIT, University of Chicago eller Yale?

Det eneste problem ved den fremgangsmåde er at man risikerer at overse de fantastiske muligheder der er på af danskere mindre kendte skoler såsom Amherst, Wellesley, Wesleyan og Vassar college med mange flere. De skoler rangerer ikke i toppen af ranglisterne da de er mindre og oftest meget koncentrerede hvorfor de ikke under listernes kriterier kan nå op på kæmpeinstitutioner som Stanford, Oxford osv. Men det betyder skam ikke at man ikke får en ligeså god uddannelse på de førnævnte skoler, og det betyder slet ikke at man, specielt ikke i amerikanske øjne, ikke bliver betragtet som en studerende fra en topinstitution.

Ivysen har været så heldig at få lov at interviewe Henrik Fogh Rasmussen som både har læst på et mindre liberal arts college og ivy league-universitetet University of Pennsylvania.

Henrik Fogh Rasmussen bor i dag i USA, og han har de sidste par år arbejdet i den amerikanske public affairs branche med flere Fortune 50 kunder som han har rådgivet om politisk strategi, branding og kommunikation. Han har netop stiftet egen virksomhed i samme branche. Henrik skriver derudover en ugentlig klumme for Dagbladet Børsen, og han holder foredrag med jævnlige mellemrum. Før Henrik drog til USA, tog han sin studentereksamen på Viborg Katedralskole hvorfra han graduerede i 1998 med matematik, fransk og engelsk på højt niveau. Derefter tog han reserveofficersuddannelsen i 1999.

Hvorfor USA?

I løbet af Henriks ungdom var han meget aktiv i Venstres Ungdom, og han fik derigennem kontakt til Young Republicans i USA efter at han optrådte i medierne med nogle synspunkter der, efter eget udsagn, vel nok passede mere til amerikansk end til dansk politik. Efter studentereksamen tog Henrik på sommerferie i USA hvor hans republikanske venner tog ham med til Washington og Virginia. På turen besøgte han tænketanke som Cato Institute og Heritage Foundation, og han fik mulighed for at møde politikere som George Allen (forhenværende guvernør og senator fra Virginia). Henrik fortæller at han efter den tur vidste at han skulle læse i USA:

”Jeg ville oprindeligt læse økonomi og havde allerede læst en hel del bøger af økonomer som Ludwig von Mises, Friedrich Hayek og Murray Rothbard fra den såkaldte østrigske skole, så jeg gik på jagt efter et universitet hvor jeg kunne lære mere om den østrigske skole. Blandt andet besøgte jeg George Mason University, som formentlig er det ledende universitet i verden inden for østrigsk økonomi. Her gav en prominent økonom, som efter eget ønske skal forblive unavngiven, mig følgende råd: ”Lad være med at tage din bachelor-grad her. Find i stedet et privat liberal arts college med nogle solide professorer fra den østrigske skole, og tag så din master’s på George Mason.”

Henriks valg faldt på Hampden-Sydney College i Virginia. Hampden-Sydney er et gammelt liberal arts college udelukkende for mænd og som har lidt over 1000 studerende. Skolen er spækket med traditioner. Et eksempel er et stringent æreskodeks hvis overholdelse bliver monitoreret af en organiseret studenterstruktur. Går man imod kodekset, kan man blive bragt foran en studenterdomstol. Henrik valgte Hampden-Sydney fordi skolens økonomiske institut havde det fokus han ledte efter, og fordi det varmt blev anbefalet af hans republikanske venner i Virginia. Henriks valg af studieretning er et eksempel på at det, hvis man har mulighed, altid er en god idé at besøge den skole man overvejer at søge ind på:

”Under min militærtjeneste i Danmark tog jeg en uges orlov for at besøge Hampden-Sydney. Her mødte jeg udover økonomerne også en hel del professorer inden for statskundskab – bl.a. Samuel Vaughan Wilson, den tidligere leder af Defense Intelligence Agency og en legende i de amerikanske specialstyrker. Jeg endte med at blive så betaget af statskundskab at jeg ændrede min studieretning fra ren økonomi til en blanding af økonomi og statskundskab med fokus på internationale forhold og sikkerhedspolitik.”

Efter Henriks collegeophold på Hampden-Sydney besluttede han sig for udelukkende at fokusere på statskundskab, specielt udenrigs- og sikkerhedspolitik. Som anbefalet af professoren på George Mason søgte Henrik ind på en større skole, nemlig topuniversitetet Unversity of Pennsylvania, hvor Henrik fandt en spændende mulighed for at tage en et-årig Master’s Degree i et Ph.d.-program.

Blev baggrundene for dit valg og forventningerne til opholdene indfriet?

”Selvom jeg endte med at læse statskundskab, så viste det sig at være et rigtig godt råd som jeg fik af økonomen på George Mason University. USA har mange af verdens førende universiteter, men bachelor-studerende får efter min mening ikke altid fuld valuta for pengene på de største universiteter. På de bedste liberal arts colleges bliver man generelt undervist af professorer som er 100 % fokuseret på de studerende mens man på de større universiteter kan risikere at blive undervist af uerfarne Ph.D-studerende eller professorer som hellere vil forske end at undervise.”

Henrik fortæller også at et af de bedste råd han fik var at vælge professorer i stedet for fag:

”En professor kan være nok så anerkendt inden for sit felt, men hvis han eller hun ikke kan lære fra sig eller inspirere de studerende, så er man bedre tjent med at læse om hans eller hendes teorier i en bog. En inspirerende professor kan derimod åbne ens øjne for helt nye og spændende felter og dermed udvide ens horisont. På Hampden-Sydney tog jeg for eksempel et semester med russisk litteratur fordi jeg var inspireret af professoren. Vi var kun to studerende i klassen så man var nødt til at være forberedt, men det var et af de mest udbytterige fag, jeg tog. ”

Har uddannelsen åbnet døre eller givet dig noget som du ikke havde fået hvis du udelukkende havde uddannet dig i Danmark?

”Fordelen ved at tage en uddannelse i udlandet er at man lærer at begå sig i en fremmed kultur og at man er nødt til at gøre en ekstra indsats for at komme i kontakt med andre mennesker. Jeg lærte mindst lige så meget uden for klasseværelset som inden for, og jeg blev mere åben over for andre mennesker og nye oplevelser. ”

Hvorfor blev du optaget?

”Karakterer er ikke alt, men de spiller en vigtig rolle. I USA er det for eksempel nemmere at få et merit-based scholarship hvis karaktergennemsnittet er højt. Amerikanerne havde svært ved at oversætte 13-skalaen til den amerikanske karakterskala, så jeg valgte at kaste janteloven til side og nævne i min ansøgning at mit gennemsnit var det højeste på Viborg Katedralskole i 1998. I USA er det en stor ære at være ”valedictorian” (elev med bedste gennemsnit, red.), så det kunne de relatere til, og det hjalp med til at jeg fik et scholarship på Hampden-Sydney.”

Derudover går amerikanerne meget op i at man er initiativrig og har vist tegn på lederskabsevner uden for skolen:

”Her hjalp det formentlig at jeg havde gennemgået en lederuddannelse i forsvaret og været aktiv i Venstres Ungdom.”

Gode råd

Da det for det første er helt unikt for Ivysen at Henrik både har læst sin undergraduate og graduate degree i udlandet og har oplevet forskellige slags universiteter, spørger redaktionen ham pænt om nogle gode råd til andre der overvejer at tage til udlandet. Henrik har fire råd:

• Hvis man gerne vil tage en bachelor-uddannelse i USA, bør man kigge nærmere på det væld af mindre liberal arts colleges som landet har at byde på. I Danmark hører man som regel kun om de største amerikanske universiteter, men mindre kendte institutioner er bestemt værd at overveje afhængigt af hvad man gerne vil studere. I Virginia alene kunne jeg udover Hampden-Sydney nævne William & Mary, Washington & Lee og University of Richmond som nogle få eksempler. Guiden ”Choosing the Right College”, som udgives af Intercollegiate Studies Institute, giver et glimrende overblik over de bedste bachelor-uddannelser i USA.

• Udnyt alle muligheder for ikke-akademiske aktiviteter fuldt ud. De fleste amerikanske universiteter har et væld af foreninger, sportsaktiviteter m.v. hvor man kan møde nye og spændende mennesker.

• Gå efter nogle gode og relevante internships i sommerperioderne. Amerikanske studievejledere er vant til at hjælpe studerende med at finde spændende praktikpladser, og fremtidige arbejdsgivere værdsætter den praktiske erhvervserfaring, man får. Derudover er internships en enestående mulighed for at bevise over for sig selv og omverdenen at man kan begå sig i det virkelige liv i et andet land. Det er en udfordring og en oplevelse for livet.

• Det kræver mod og hårdt arbejde at følge sine drømme, men livet er for kort til ikke at gøre det.

Ivysen takker Henrik Fogh Rasmussen mange gange for det informative interview og eksemplet på at uddannelse i topklasse er ikke begrænset til toppen af ranglisterne, men at man ved en målrettet og proaktiv informationssøgen kan finde lige netop det universitet der passer til dig.

Interesserer man sig ikke særligt for uddannelser i udlandet, er de udenlandske topuniversiteter vi stifter bekendtskab med i medierne og litteratur ofte begrænset til Harvard, Yale og Princeton (også betegnet HYP) samt Oxford og Cambridge (også betegnet Oxbridge). Der skal dog ikke mere end en googlesøgning eller universityranking til før man opdager at der findes utroligt mange uddannelsesinstitutioner man måske ikke kendte til og som betragtes som værende i verdensklasse. Der er dog et niveau (blandt flere) som de generelle rankinglister ikke afslører; De emnestærke og specialiserede universiteter.

Vil du f.eks. gerne læse international politik i udlandet, og går du ind og kigger på en ”top 100” liste over bedste universiteter, vil en skole som London School of Economics and Political Science (LSE) sjældent fremgå. Målretter du derimod din søgning til ”social science”, vil du typisk finde LSE i top 5.

Ivysen har været så heldig at komme i kontakt med Oliver Læssøe Amstrup, som har læst på en skole som uden for Amerika, specielt i Danmark, ikke er alment kendt. Og det er på trods af at skolen er rangeret øverst i Foreign Policy Magazine’s ranking ”Inside the Ivory Tower” over bedste International Relations programmer. Derudover har skolen verdens måske mest kendte og mest prestigefyldte medical school.

Oliver blev færdig på Vordingborg gymnasium i 2003, hvor han havde matematik og musik på højniveau. Efter studiet startede han direkte på økonomi-studiet på Københavns Universitet. Efter at have haft et par fag besluttede han sig dog for at skifte til statskundskab, hvorfra han blev bachelor i 2008, og besluttede sig for begynde at læse i udlandet:

”Jeg ville gerne prøve noget nyt. KU havde dygtige folk og undervisere, men efter IP (international politik, fag på bachelor-delen, red.), hvor jeg fik smag for international politik, begyndte tanken om at læse i udlandet.”

Et familiemedlem gjorde Oliver opmærksom på Johns Hopkins berømte School of Advanced International Studies (SAIS). De har en 2-årig kandidatuddannelse hvor man tager 16 fag, 4 per semester, samt et sprogfag oveni. Det er et krav at man mestrer engelsk på højt niveau i tale og på skrift, men derudover skal man også kunne et ekstra sprog, alternativt lære det mens man er der. Oliver kunne dog allerede dansk og opfyldte derfor det krav:

”Det er en meget omfangsrig proces at ansøge. Jeg begyndte i januar 2008 at indsamle materiale, anbefalinger, fik skrevet et cover-letter, fik alle mine danske karakterer oversat osv. Det er meget nemmere at tage på udveksling, men der er faktisk en rigtig god mulighed for at komme ind på de gode universiteter hvis man er parat til at samle hele den pakke ind af materiale det kræver.”

For at få et større indblik i det potentielle resultat af den lange ansøgningsproces, besøgte Oliver skolen. SAIS har en lille afdeling i Italien og afdelinger i Kina og Washington. Det program Oliver søgte ind på var med et år i Italien og et år i USA:

”Jeg var nede at møde studerende og undervisere. Det er helt klart en god idé. Det giver bare et godt indtryk af hvad man går ind til. Så jeg besluttede mig for at søge, blev optaget, og kunne simpelthen ikke sige nej til det tilbud.”

Oliver forklarer at internationale programmer også rekrutterer med det formål at have årgange der består af mange forskellige nationaliteter. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at være fra et lille land hvorfra ansøgningskomiteen ikke så tit får ansøgere.

SAIS

Hvordan er SAIS’ program opbygget?

”SAIS har det opdelt på den måde at man skal have en koncentration, f.eks. international ret, energispørgsmål eller amerikansk udenrigspolitik, som jeg valgte, og derudover et speciale i international økonomi. Derudover skal man skal tage en masse økonomiske fag for at bestå sin grad. Pointen med det er at alle dem der kommer ud selvfølgelig er M.A. i international politik, men de skal også have en økonomisk ballast for at forstå det der foregår. Det var faktisk ret godt. Underviserne var meget dygtige så økonomien blev ”boostet””

Og det at programmerne i international politik er så kvantitative med mange obligatoriske økonomiske fag, er ikke begrænset til Johns Hopkins. Det er en model mange af topprogrammerne i USA benytter, eks. også Princetons Woodrow Wilson School of Public and International Affairs, University of Chicagos Committee on International Relations, Stanfords Ford Dorsey Program in International Policy Studies og mange flere. Vil man gerne læse international politik/relations i USA, men er man i mindre grad til kvantitative programmer, findes der også afdelinger som New York Universitys Center for Global Affairs og The Fletcher School of Law and Diplomacy (man behøver ikke at have læst jura). Den sidstnævnte rangerer typisk i top 5 når det kommer til international relations.

Oliver forklarer at der er en naturlig grund til at skoler som Johns Hopkins kan tilbyde gode programmer; De har bare flere penge = bedre undervisere, flere timer og bedre studie- og karrierevejledning. Han fortæller at virksomheder og organisationer rekrutterede de studerende næsten allerede fra start:

”Det gode ved private universiteter er at undervisningen som regel er på et højt niveau. Mange amerikanske skoler fokuserer på de studerendes fremtidige karriere.  Der er et ønske om at udvikle dygtige M.A.’s som kan begå sig ude i verden og som i fremtiden kan gøre indirekte reklame for universitetet. Men der er selvfølgelig også en masse gode ikke-private universiteter rundt omring, f.eks. Berkeley i Californien.”

Oliver beskriver at der stilles høje krav til din aktive deltagelse som studerende hvilket han fandt udfordrende og motiverende. Som et eksempel på det inspirerende ved studiet fortæller Oliver at han bl.a. blev undervist af en senior official i the Federal Reserve og andre topembedsmænd fra IMF og verdensbanken.

Hvad med betaling?

”Jeg fik det betalt gennem udlandstipendiet og en masse legater. Det er stort arbejde med legaterne, men det kan sagtens lade sig gøre. Man skal bare komme i gang med det.”

Sværhedsgraden

En ting er selvfølgelig at komme ind på et topuniversitet. Men kan man følge med som dansker? Oliver svarer bekræftende:

”På området for international politisk teori og videnskabsteori var jeg ret godt rustet i forhold til andre studerende. Måske fordi Københavns Universitet rent IP-mæssigt er relativt stærkt. Samtidig vil jeg indrømme at jeg i starten haltede lidt hvad angår international økonomisk teori. De amerikanske studerende har generelt styr på deres matematik hvilket jeg tror er en stor fordel. Det er min erfaring at europæiske samfundsvidenskabelige programmer ikke fokuserer så meget på international økonomi, og det er egentlig en skam, da det er en vigtig ting hvis man vil forstå international politik. Derudover var der for mit vedkommende masser at komme efter hvad angår sprogkundskaber.  Man studerer jo sammen med nogen af de der ”dip-kids” (slang for børn af diplomater, red.) der er opvokset i 6 forskellige lande og kan 5 forskellige sprog flydende. Det er da fint hvis man taler dansk, engelsk og skoletysk, men så er det heller ikke mere imponerende.”

Oliver mener dog ikke at der er nogen grund til at studerende med sparsom international baggrund holder sig tilbage.

”Jeg tror at danskere er godt rustet fordi vi på en eller anden måde bliver opdraget til at være kritiske. Det fungerer særligt godt på amerikanske skoler, hvor der bliver sat høje krav til deltagelse og argumentationsfærdigheder”

Hvad med netværket; Får man virkelig kontakter for livet som de siger?

”Klichéen er fuldstændigt korrekt. Man læser sammen og bor sammen med de andre. Derfor bliver man tømret tæt sammen. Det netværk holder for livet, og det er måske den største gevinst ved sådan et studie. Du har venner der nu bor over hele verden, ikke kun i USA.”

Hvad skal der til for at blive optaget?

”Der er selvfølgelig nogle faglige krav. Man skal kunne levere varen på et vist niveau. Det er noget man selv kan forberede hvis man er dygtig, og det er noget dit universitet kan hjælpe dig med hvis underviserne er dygtige. Derudover tror jeg at der er rigtigt mange skoler der sætter pris på at de studerende ”brænder” for det de laver – specielt amerikanske skoler. De kan lide handlekraftige folk der kan få tingene til at ske.”

Oliver beskriver at det selvfølgelig er vigtigt at være en god studerende, men man skal også have nogle anbefalinger fra folk der synes du er dygtig. Man kan altså godt komme ind uden at have super høje karakterer, fortæller han:

”Det kan man også godt mærke på dem der var der. De havde en ild og en vision med det de lavede og det de læste.”

Hvad sagde dine medstuderende til at du tog springet til et topuniversitet i udlandet?

”Dem på statskundskab var positive, men de syntes også at det var lidt vovet simpelthen helt at droppe kandidatgraden herhjemme. Der fik jeg et par løftede øjenbryn. Men jeg vil også sige at det kan være en god kombination at tage en bachelor i Danmark og en Master i udlandet, og hvis man så kan få meritoverført noget af sin M.A. til sin kandidat kan man slå to fluer med et smæk.”

Efter studiet

Efter studiet fik Oliver et job i Justitsministeriet hvor han i dag arbejder i deres internationale kontor:

”Jeg havde altid haft en idé om at jeg gerne ville arbejde i centraladministrationen, og mange af de opgaver jeg sidder med nu har et internationalt perspektiv. Jeg kan tydeligt mærke at den erfaring jeg har fra mit studie er rigtig god”

Oliver anbefaler studerende der tager til udlandet at tage en hel universitetsgrad. Han mener dog også at det kan være en god idé at tage en kandidatgrad i Danmark også. På den måde har man også en god base herhjemme.

Til sidst afslutter Oliver:

”Man kan ikke substituere sig til den oplevelse det er at læse i udlandet. Heller ikke ved at læse den nyeste litteratur fra udlandet. Det at læse i udlandet er ikke mindst at få viden fra medstuderende, tale med sine professorer og være i et andet land i en længere periode. Det er helt klart noget jeg synes alle burde gøre på et eller andet tidspunkt!”

Ivysen takker Oliver mange gange for hans fortællelyst og villighed til at dele sine erfaringer om et ophold på et topuniversitet som Johns Hopkins.

Hvis du vil have et… hmm… bedre billede af Johns Hopkins, kan du jo se nedenstående video (advarsel, den er måske ikke helt upartisk):

Når man er studerende i Danmark med lyst og vilje til at læse i udlandet, er der en masse ting man mildt sagt kan blive lidt frustreret over. Det er frustrerende at vejledningen på uddannelsesinstitutionerne almindeligvis ikke er klædt på til at besvare spørgsmål om selvarrangerede ophold, frustrerende at det er svært at finde informationer på egen hånd og frustrerende at det er svært at finde de personer hvis “Ja – det var det hele værd” ville give en det sidste spark man har brug for.

Når man som Ivysen er en netavis/blog der åbnede for et halvt år siden, er der en masse ting man kan være glad for. Ivysens redaktion er glad for Ivysen.dk’s mange besøgende, glad for de mange interessante personligheder der med glæde stiller op til interviews og fortæller deres historier og glad for de mange unge studerende der tager personligt kontakt til Ivysens redaktion med alskens spørgsmål om det at studere i udlandet.

Nu er der også noget der gør redaktionen decideret stolt.

Som reaktion på den store interesse Ivysen har været genstand for, på trods af sit beskedne format og midler, har Ivysen slået sig sammen med Grænseoverskrideren.dk for at stifte den første skandinaviske konference om uddannelse på topinstitutioner skabt af studerende; Nordic Study Abroad Conference.

Det har vi gjort af flere logiske grunde.

1. Hvis man gerne vil have svar, må man spørge dem der har svarene.

Som dansk ung og studerende der går og overvejer at læse i udlandet, er der typisk 4 forskellige spørgsmål man gerne vil have besvaret:

- Hvilken institution kan give mig det jeg søger?

- Hvad er adgangskravene?

- Hvordan får jeg skrabet pengene sammen?

- Er det det værd?

For at besvare de spørgsmål inviterer vi repræsentanter fra topuniversiteterne der vil fortælle om deres institution og hvilke studerende de søger. Dernæst vil de aktører der har forstand på og erfaring med legatsøgning fortælle om det at skulle finansiere et studium i udlandet. Derudover vil repræsentanter fra den offentlige- og private sektor fortælle om hvilken værdi de ser at et ophold i udlandet har.

2. Det er meget nemmere med støtte – så mød dem der støtter dig!

De studerende der har gået med en stille drøm i maven om at komme ind på universiteter som Oxford, University of Hong Kong eller Princeton tror ofte selv at de er alene om den drøm. Det kommer sig også af at mange er bange for at sige højt at “Ja – Jeg vil gerne ind på Harvard”. Gør man ikke det, er det også svært for dem der kan hjælpe dig på vej at finde dig.

Derfor samler vi til konferencen 300 nysgerrige, ambitiøse og modige studerende der blot ved deres tilstedeværelse har taget valget om at fortælle omverdenen at de er på vej.

Det eneste du skal gøre for at komme med er at skrive en lille A-4 side om hvorfor du vil med, sende dit “CV” (også selvom der kun står avisbud på) og så de officielle papirer du kan støve frem fra de(n) skole(r) du sidst har gået eller går på.

Søg her

Du vil hurtigt opdage at du er langt fra alene om din drøm.

3. Du er allerede i verdensklasse!

Der bliver ofte krøllet øjenbryn når ting der associeres med ordene “elite” eller “top” bliver set som noget ønskværdigt.

For er du pludselig en elitedyrker som kun stilles tilfreds med det bedste af det bedste, og er du nu noget specielt fordi du søger andre græsgange?

Ja og Nej. Ja – Du er i eliten. Nej – Det er ikke noget du pludseligt er blevet.

Når man er vokset op i et samfund som Danmark hvor uddannelse er tilgængeligt for alle og hvor vi har fri adgang til nogle af Europas bedste universiteter, er man i vores øjne allerede i verdensklasse.

Du har haft adgang til dygtige undervisere, og de fleste har haft overskud til også at prøve kræfter med aktiviteter uden for studiet, såsom fritidsjobs og frivilligt arbejde. Vi har endda også eliteuddannelser i Danmark.

Ville du f.eks. gerne opnå adgang til Journaliststudiet på Roskilde Universitetscenter sidste år, skulle du have 10,9 i gennemsnit for alle dine karakterer. Det er højere end hvad nogle af verdens bedste universiteter kræver af dit karaktergennemsnit, og det er ikke noget du kommer til uden at være et naturtalent eller uden at udvise en nævneværdig flittighed.

Det at denne konference handler om studier i udlandet, gør hverken institutionerne eller dig mere eller mindre i eliten.

Vi inviterer ikke verdens bedste universiteter for at fortælle dig at de er i verdensklasse; Vi inviterer dem for at fortælle dem at du er.

Derfor opfordrer Ivysen alle dem der er interesserede til at kigge forbi www.Nordic-sac.com og at melde sig til konferencen der bliver afholdt d. 10. september i København.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Den internationale hhx, og de rejser den bar med sig, var dermed starten på Peters internationale rejse, som han bestemt ikke har endt endnu.
I dag læser Peter International Business på Copenhagen Business School. I sin fritid fungerer han som ”buddy” for to amerikanske udvekslingsstuderende, tilknyttet buddy-ordningen hos DIS (Danish Institute for Study Abroad).

USA kalder
Ved sit hhx-ophold i USA, blev Peter, sammen med en klassekammerat, indlogeret hos en amerikansk værtsfamilie. Denne oplevelse gjorde indtryk på Peter.

”Det var en rigtig dejlig familie, som brugte meget tid på at køre os rundt, og vise os de ting vi gerne ville se. De var meget opsatte på at give min klassekammerat og jeg en god oplevelse. Det er derfor også dem, der har været med til at inspirere mig til at hjælpe udvekslingsstuderende i Danmark.”
Udover Peter og hans klassekammerat, boede der også to koreanere hos familien. Kendskabet til familien og især til de to koreanere gjorde, at Peter ved sit ophold, fik åbnet øjnene op for de kulturforskelle, der findes blandt mennesker.
Det var dog ikke en erfaring, der skræmte Peter. Tværtimod fyldtes Peter med en vis fascination og interesse for at læse i udlandet – og ikke mindst for at læse i USA.
Da Peter blev færdig med sin hhx-uddannelse, begyndte han derfor at lege med tanken om endnu et ophold i USA.
Peter ønskede et ”friår”, inden han rigtigt skulle i gang med studierne, men var samtidig også bange for at komme for langt væk fra bøgerne. Disse to ønsker fik Peter kombineret.
Ved sin research på nettet, fandt han frem til EF (Educational First), som netop levede op til hans krav. EF stod bag et åbent hus arrangement, hvor Peter troppede op.
Her fandt han al den hjælp og rådgivning, som han havde brug for. EF tilbød Peter et ophold i enten Boston eller Miami, hvor han valgte den første.

Hvorfor valgte du Boston?

”Jeg valgte Boston, fordi Boston er en kendt uddannelsesby, hvilket også betyder, at der er rigtig mange unge mennesker, der holder til i byen. Derudover havde jeg nok også en ide om, at et ophold i Boston ville være lidt mere seriøst end i Miami.”

Fra Netto til Boston
Peter forlod i september måned Danmark og sin tjans i Netto for at tilbringe de næste 9 måneder af sit liv i Boston, Massachusetts, hvor han var tilmeldt ”Master Busniness English Programme”.
Da Peter allerede før havde prøvet at bo hos en værtsfamilie, havde han valgt, at han denne gang ville bo på kollegium.
Da Peter ankommer til USA, er det aften. Han kender ingen og ryger ind i en bus med en masse tyskere og brasilianere.

Hvordan havde du det din første aften?

”Det var en underlig fornemmelse. Man var bare der helt alene og begav sig selvfølgelig ud i en halvobligatorisk snak med de andre om, hvor man var fra og den slags. Egentlig var jeg bare virkelig nervøs for, hvad der skulle ske og hvordan det hele ville gå.”

Den første nat sov Peter uden roommate, og havde derfor fin plads til at komme sig over jetlaget. Det var der også vist behov for. Næste morgen kl. 9 fik Peter og de andre elever nemlig udleveret en test, der skulle hjælpe med at inddele eleverne efter niveau.

”Alle var sindssygt trætte, og der var vist ingen, som klarede det yderligere godt.”

Peters nervøsitet var dog uden grund. Rent fagligt fortæller Peter, at det ikke var svært at følge med. På hans hold var der stort set kun nordeuropæere, som alle var stærke hvad angik det engelske sprog. Det betød også, at nogle af lærerne ofte undervurderede denne gruppes engelskkundskaber, og det var derfor ifølge Peter relativt nemt at klare sig godt.

Boston College og buddy-ordningen
Peter fortæller, at der på skolen desværre var en tendens til, at eleverne delte sig op i geografisk betingende grupper. Derfor var han meget begejstret, da eleverne, et par måneder inde i forløbet, blev præsenteret for en buddy-ordning i samarbejde med Boston College. Denne buddy-ordning betød enormt meget for Peters ophold, da han og de andre studerende begyndte at opholde sig meget på Boston College og lærte de studerende derfra at kende. Denne kontakt hjalp virkelig på udviklingen af hans engelske sprogkundskaber, og i dag har Peter stadig kontakt med flere af de studerende, som han mødte på College.

”De college-studerende var meget interesserede i at tale med os europæere, hvilket gjorde at man følte sig meget velkommen.”

Buddy i Danmark
Inspireret af sine oplevelser fra sine to ophold i USA, var Peter opsat på at engagere sig i udvekslingsstuderende, befindende sig i Danmark. Gennem en kammerat, fik Peter kendskab til DIS’ buddy-ordning, og vidste med det samme, at det var noget for ham.

Hvilke krav skal man opfylde som buddy?

”Der er ingen formelle krav, som man skal opfylde som buddy, men jeg synes virkelig de fortjener at få en der vil dedikere sig til programmet. Jeg ved selv hvor meget federe det kan gøre et ophold.”

Peter er i dag buddy for to amerikanske studerende, som han har hjulpet med at vise København og det tilhørende natteliv. Men det er ikke kun de to amerikanske fyre, der har fået noget ud af ordningen, forsikrer Peter.

”Man kommer ud og møder de andre amerikanske studerende, og bliver en del af det netværk, som altså også findes her i Danmark. Det kan føles lidt som at være tilbage på College, hvor man fester med de normer, som findes der. Derudover er jeg glad for, at det giver mig muligheden for at holde det engelske sprog i gang.”

Peter synes det er ærgerligt, at der ikke er flere danske studerende, som kender til ordningen, da det er meget givende.

”Hvis man selv overvejer at tage på udveksling, er det også en rigtig god måde at stille sig godt i ansøgningsprocessen. Ordningen giver dig nogle vigtige kvalifikationer. ”

Peter ses med sine to buddies så ofte som muligt, hvilket er flere gange om ugen.

”De er glade for at have mig, da det for dem er en mulighed for indimellem at komme væk fra de andre amerikanske studerende. De er jo også kommet for at opleve den danske kultur.”

Hvad har buddy-ordningen betydet for dig?

”Det har givet mig en chance for at prøve mig selv af. Jeg har helt klart blevet bedre til at åbne mig op. Det er altid nemt at blive inde for sine egne sociale kredse, blandt mennesker man kender, men det er virkelig sjovt at møde nye mennesker. Desuden er det en kæmpe bonus for mig at møde en masse amerikanere, nu hvor jeg selv er så interesseret i USA.”

Læse mere om DIS’ Buddyordning

Networking og horisont
Mens Peter nyder sit liv som studerende i Danmark, har han pga. buddy-ordningen stadig indsigt i livet som international studerende. Hvis det står til Peter, er han heller ikke færdig med at opleve livet som studerende i USA.

”Jeg har fået bygget et rigtig godt netværk op og har gode kontakter, både fra mit ophold med hhx, EF og ikke mindst gennem de amerikanske studerende jeg har mødt via DIS.”

Peter håber, at disse kontakter kan hjælpe ham på vej i sit ønske om eventuelt at læse sin master i USA eller forsøge sig med et internship.

Peter har været meget tilfreds med både sit ophold i USA og buddy-ordningen i Danmark. Begge er noget han klart vil anbefale for andre danske studerende, der ligesom han selv, har en drøm om at opleve andre uddannelseskulturer, end blot den danske.

Udover det netværk, Peter har skabt for sig selv, har han også fået indsigt i de forskelle, der findes blandt forskellige kulturer, om end der er tale om koreanere, venezuelanere eller amerikanere. Denne oplevelse har givet ham en bredere horisont, som han bestemt ikke ville have været foruden.

Peter vil gerne opfordre andre danskere til at kaste sig ud i det. Det har heller ikke ligefrem stået i hans kort, at han skulle ende med at læse international business, hverken herhjemme eller i USA. Peter er den eneste matematiker i hans familie, hvor der ellers er en mindre tradition for, at mændene uddanner sig som præster.

Peter er dog gået sin egen vej – en vej, han ikke er bleg for at anbefale andre.

Stina Ørregaard Andersen

Ser man på optagelsesstatistikkerne fra 2010, vil en elev med 10 i gennemsnit fra gymnasiet ikke kunne opnå adgang på eks. Statskundskab eller Retorik på Københavns Universitet, Medicin i Århus eller Journalistik på Roskilde Universitetscenter (RUC). Den samme elev vil dog kunne opleve at med en god ansøgning og forberedelse at kunne blive optaget på et eliteuniversitet i udlandet. For at komme ind på eks. Oxford eller Cambridge, kræver de i de fleste tilfælde ”kun” at du klarer dig fremragende i de fag der er relevante for det studie du søger ind på ved disse skoler. Har du f.eks. fået topkarakterer i matematik, fysik og kemi, er du allerede godt på vej hvis du vil ind på en naturvidenskabelig linje.

Det er altså derfor muligt at få et ”nej tak” fra RUC, men et ”ja tak” fra University of Cambridge med det samme karaktergennemsnit.

Den mulighed er der kun fordi det danske uddannelsessystem umiddelbart (kvote 1) kun fokuserer på karakterer. Som nyudklækket student er det uden betydning for din optagelse på universitetet om du har været engageret i studenterpolitik, frivilligt arbejde, har rejst, udfordret dig selv ud over studiet eller oparbejdet relevant erhvervserfaring. Modsat er de oplistede aktiviteter det der i de fleste tilfælde gør at du bliver valgt frem for andre ansøgere på topinstitutioner. De vil nemlig gerne have ”hele” personer som har vist at de brænder for noget.

Ivysen har været så heldig at komme i kontakt med Emil Sjødin Græsholm som er ved at afslutte en bachelorgrad på University of Cambridge i politik, psykologi og sociologi. Emil er 23 år og er vokset op på Fyn i en lille landsby kaldet Brenderup. Da Emil skulle på gymnasiet flyttede han til Odense med nogle venner i en lejlighed:

”Jeg havde lidt en forventning om at der ville komme flere muligheder hver gang jeg skiftede skole. Da jeg skiftede til gymnasiet tænkte jeg at nu ville der blive højt til loftet og nu kunne man komme i gang med de ting jeg gerne ville lave. Det var dog svært at forfølge de ting man gerne ville. Men så lavede jeg en masse ved siden af, spillede musik, involverede mig i festforeninger osv.” – Fortæller Emil.

I slutningen af 3. g lå det i kortene at Emil søgte ind på Økonomi eller Statskundskab i Danmark. Han havde fået gode karakterer i samfundsfag og havde interesseret sig meget for det samfundsfaglige i løbet af studiet:

”Men da jeg så stod med mit studenterbevis i hånden, tænkte jeg at det var værd at se hvor langt det kunne bære – i hvert fald lige prøve det af. Igennem gymnasietiden havde jeg tænkt at det kunne være fedt at komme til udlandet, og at det kunne være spændende. Men det var først efter min studentereksamen at jeg begyndte at overveje det.”

Desværre beskriver Emil at han efter sin beslutning om at søge mod udlandet mødte en mur, det danske vejledningssystem:

”Det virkede som om systemet slet ikke var gearet til at vejlede om det. De vidste ikke hvordan man søgte, hvilke midler man kunne få og hvor man søgte.”

Efter at have erfaret at det danske system hverken havde viden eller kapaciteter til at rådgive i ansøgningsprocessen, gik han i gang med sin egen søgning. Han synes USA var for langt væk, og en kæreste i i Danmark gjorde England til et mere oplagt valg, fortæller Emil:

”Jeg slog så bare de forskellige skoler op på nettet og læste mig frem til at man skulle søge gennem UCAS. Jeg fandt så også ud af at man skal vælge mellem Cambridge og Oxford. Man kan ikke søge dem begge. Så jeg skød så højt som muligt for at se hvor langt det kunne bære. Jeg endte med at søge ind på Cambridge, LSE (London School of Economics and Political Science red.) og Birmingham for at se om det kunne holde til det. ”

For at søge skulle Emil skrive et ”personal statement” og finde referencer fra sine lærere. Når man er over 21 år, skal man have 2 referencer i stedet for 1 da de ikke er vant til at man i det danske system er lidt ældre efter gymnasiet end de er i England.

Trykkede ”Afsend” omkring d. 15.

Vil man gerne ind på Oxford eller Cambridge, og få andre, såsom medicin, skal man sende sin ansøgning før d. 15 oktober da de udfører interviews. For andre universiteter er det mest almindeligt at man skal søge inden den 15. Januar:

”Jeg begyndte at samle og søge efter de nødvendige dele af ansøgningen en måned inden ansøgningsfristen. Jeg fik min engelsk- og samfundslærer til at lave referencer og skrev det personlige statement. Man søger bare over nettet, så det er egentlig enormt nemt i den forstand. Jeg trykkede så ”Afsend” omkring d. 15. Oktober.”

Efter Emil havde sendt ansøgningen af sted, gik der nogle uger, og så fik han et svar fra Cambridge hvori de anmodede om nogle opgaver han havde skrevet. De gav ham en weekend til at oversætte tre opgaver:

”Med stor støtte og hjælp fra min fantastiske kæreste fik jeg oversat opgaverne til den frist de havde sat. På baggrund af dem blev jeg så indkaldt til et interview.”

Interviewet

I starten af december bliver Emil kaldt til interview på Cambridge, i øvrigt Emils første gang i England. Han skulle gennemgå 3 interviews og en test i ”thinking skills assessment”:

”Jeg havde øvet mig på testen derhjemme. Det kan man gøre på internettet. Det var en multiple choice test i logik og argumentation. Søger man ind på naturvidenskabelige fag er det matematik og fysik man bliver testet i. Samtalerne var fede, virkelig sjove. De var meget interesserede i hvad man havde lavet og hvem man var og spurgte ind til de opgaver jeg havde sendt.”

Hen over 2. og 3. G deltog Emil i et forskerspirerprojekt og havde lavet en projektbeskrivelse om et samfundsvidenskabeligt studie i hvilken effekt musik har på børns indlæringsevne. Emil havde ikke oversat det projekt til Cambridge, men han havde nævnt det i sit personlige statement. Emil fortæller at de var ovenud interesserede i det projekt og spurgte meget ind til det. Den generelle interesse i ham og hele hans baggrund fandt Emil forfriskende:

”Jeg var meget usikker på samtalerne inden, men da man bare kom ind og fik lov til at snakke og fortælle hvad man synes om forskellige idéer, var det vildt interessant.”

Efter samtalerne fik Emil at vide at han senest ville få svar inden jul. Han hørte dog ikke noget før 10 dage inde i januar:

”De tilbød mig en plads uden ”conditions”, altså en direkte optagelse. Jeg skulle ikke opnå en bestemt karakter eller tage en engelsk test.”

Indtil det tidspunkt ville Emil bare vide hvor langt man kunne komme med en studentereksamen. Pludselig gik det op for ham at han skulle af sted. 2 uger senere kom tilbuddene fra Birmingham og LSE.

Hvorfor valgte du ikke LSE?

”Det er et godt spørgsmål. Men altså… Jeg var kommet ind på Cambridge. Det virkede tosset at svare nej til det. Jeg har gennem min skoletid aldrig tænkt i rankings eller hvad der var det bedste sted og så videre, men det var nok her jeg for første gang tænkte at Cambridge karrieremæssigt ville være det rigtige valg. Jeg kunne kun sige ja til Cambridge, og jeg svarede så ”nej tak” til de to andre.”

Det ”praktiske”

Da det gik op for Emil at han skulle af sted, skulle han til at finde ud af hvordan han betalte for studierne. På trods af at University of Cambridge umuligt kan være ukendt for det danske system, og på trods af at Cambridge bestandigt bliver vurderet som værende i verdens absolutte elite, skulle han igennem en lang proces for at få uddannelsen på Cambridge godkendt af SU-styrelsen, så han kunne få SU’en med:

”Jeg skulle indsende al information om uddannelsen på Cambridge. Det tog så 4 måneder før de svarede mig og sagde at uddannelsen var godkendt. På baggrund af den godkendelse kunne jeg så søge om at få SU’en med. Det tog 3 måneder.  Så jeg vidste faktisk først 3 måneder inde i august lige før studiestart på Cambridge at jeg ville få støtten med.”

Ud over Statens Uddannelsesstøtte kunne Emil søge penge fra Cambridges egne fonde. Med penge han modtog derfra, SU’en og de penge han havde sparet op i tiden mellem gymnasiet og studiestart i England, fik han finansieret hele opholdet. Han har efterfølgende, i løbet af sit studie, søgt nogle legater som han også har fået.

Livet på Cambridge

Emil fortæller at kravene til de studerende stiger eksponentielt fra den dag man træder ind ad døren. Selvom arbejdsbyrden er i top og kravene er enormt høje, bemærker Emil at der også er en enorm støtte til de studerende:

”Oxford og Cambridge er de eneste der deler undervisningen i forelæsninger, essayskrivning og ”supervisioner” hvor dine essays bliver gennemgået med højtstående akademikere sammen med dig. Der er ingen holdundervisning som andre steder.”

Denne mentorordning følger den studerende gennem hele studiet:

”For eksempel har jeg i et af mine fag lederen for hele det institut jeg læser på som supervisor. Det er jo helt fantastisk at få de muligheder. Man skal virkelig også arbejdet meget, men der bliver virkelig sat nogle ressourcer ind som jeg ikke tror at man kan finde andre steder. Desværre er der ikke så meget interaktion de studerende imellem.”

Emil beskriver at Cambridge balancerer mellem at være et gammelt traditionsbundent samfund og at være fødested for den nyeste forskning og en masse mennesker fra alle mulige steder i verden. Der sker altid noget på Cambridge, og det er der en grund til forklarer Emil:

”Der sker altid noget. Bare i denne uge var jeg inde at se José Barroso, præsidenten for EU-kommissionen, og Ian Mckellen (Gandalf fra Ringenes Herre, red.). Det kan virke helt surrealistisk at være et sted hvor de folk kommer hen. Der er altid en koncert, et oplæg eller et skuespil. En stor del af det her liv er nok også det Cambridge leder efter i optagelsen af de studerende. De vil gerne have folk der brænder for deres emne, men også folk der gerne vil noget mere end bare at læse. Selvfølgelig er der også muligheder for at fordybe sig fuldstændigt i studiet, men det er svært når der sker noget hele tiden. Sådan fungerer jeg også som studerende. Det giver mig enormt meget energi at jeg kan mødes med folk og tage til aktiviteter, også ikke akademiske.”

På trods af at Cambridge står for den nyeste forskning på kloden, noterer Emil at der altså stadig er nogle områder hvor stedet kan virke gammeldags. For eksempel hvor man i Danmark har mange forskellige eksamensformer, består eksamen på Cambridge af en skriftlig 3-timers eksamen uden hjælpemidler og papir.

Hvad skal der til for at komme ind på Cambridge?

”Jeg har et indtryk af at der er en masse danske studerende der får en masse gode karakterer. Så kan man sagtens søge ind i udlandet. Men det som de store universiteter går efter er ikke bare karakterer, men de vil gerne have folk der skiller sig ud på en sjov måde, og det behøver ikke nødvendigvis at være akademisk, men man kan have startet ting selv eller tænker eller ser på verdenen på en anderledes måde og kan finde ud af at udtrykke det. Det er ikke det at man sidder bøjet over bøgerne i 3 år der gør at man skiller sig ud. Man skal ud og engagere sig. Og så handler det bare om at prøve det af. Gennem mine egne forbindelser, familie osv, har jeg været i kontakt med en masse der også gerne vil ud. Jeg siger hver gang til dem at de bare skal prøve at skyde så højt som muligt. Man kan ikke miste noget ved det.”

Som afslutning på spørgsmålet slår Emil fast:

”Man behøver ikke at have gået på en international skole eller have boet over hele verdenen for at kunne komme ind på topinstitutioner rundt omkring. Igen, det handler bare om at prøve.”

Hvad vil du efter Cambridge?

”Jeg har en hel del idéer. Sådan på kort sigt vil jeg gerne tilbage til Danmark, og jeg vil gerne investere fuld tid i mit forhold til min kæreste. Det er den primære grund. Jeg glæder mig også til at komme tilbage til venner osv. som bor i København nu.”

Emil fortæller at han overvejer at tage sin kandidatgrad i Danmark:

”På længere sigt går jeg og arbejder lidt med noget idéudvikling til at starte en organisationen. Det er på et spædt stadie, men jeg synes det er interessant arbejde, en arbejdstype jeg har fået lov at opleve mens jeg har studeret her.”

Emil afslører at han i fremtiden godt kunne se sig selv skrive en Ph.d.-afhandling og fortsætte med den forskning han fik lov at starte på under sine studier op Cambridge:

”Jeg kunne også godt tænkte mig at arbejde i det felt der hedder internationale organizationer, relationer, policy og forskningsbaseret policy, måske noget tænketanksarbejde. Men nu må vi se. Der er nok af muligheder, så det er bare at vælge.”

Redaktionen takker Emil for det informative interview og ønsker ham (og hans kæreste) al held fremover.

Ivysen har fået den glæde at interviewe Jawad Ahmad der kom gennem nåleøjet og på nuværende tidspunkt går på University of California, Berkeley.

Jawad er af pakistanske aner, men er født og opvokset i København. For at bibeholde det internationale i familien, valgte Jawads forældre at han skulle gå på Copenhagen International School i Hellerup:

“Der var kun undervisning på engelsk, og de studerende var primært fra udlandet. Alle, både de danske og udenlandske studerende, havde planer om at læse i udlandet, og det var det skoleforløbet ligesom rettede sig mod. De fleste af vores undervisere var englændere der havde læst på Oxford og Cambridge og amerikanere fra eliteuniversiteter i USA.” – Fortæller Jawad.

Jawad startede sin længere videregående uddannelse med at læse en Bachelor i Jura i England. Det tog ham fire år, da han valgte at tage et enkelt år i Danmark under uddannelsen:

“Det var en taktisk beslutning da jeg gerne ville vedholde mine kontakter i Danmark og holde fast i det danske sprog.”

Jawad fik et job I filmselskabet Zentropa i den juridiske afdeling hvor en interesse for immaterialret (intellektuel ejendomsret) blev vakt. I 2009 tog Jawad tilbage til England og færdiggjorde sin kandidatgrad på University of Kent:

“Efter kandidaten var jeg ret træt af at læse. Jeg ville gerne igang med at arbejde. Men så startede krisen, og selvom jeg havde fået to fantastiske jobtilbud, blev de samme uge trukket tilbage. Det var en downer. Så jeg tog et år hvor jeg læste i Paris og arbejdede for en menneskerettighedsorganisation i Sydafrika – Hvor jeg også fik set to VM-Kampe. Både opholdet og kampene var en stor oplevelse.”

Efter turen til Sydafrika prøvede Jawad lykken og blev optaget på blandt andre Georgetown University og Berkeley.

Hvorfor valgte du Berkeley frem for andre?

”På Georgetown går der omkring 450 LL.M.-studerende (kandidatgrad i jura, red.). Det er helt vildt mange i forhold til Berkeley hvor der typisk kun er omkring 100 studerende. Det var et stort incitament til at vælge Berkeley da man her ikke bare er et nummer, men studerende der læser og fester sammen og nemmere kan interagere med de topfolk der underviser os. Jeg vil hellere være en del af en meget lille gruppe af folk.”

I tillæg til det sociale aspekt ved at studere i Californien nævner Jawad:

”Folk er så afslappede her. Folk går til undervisning i shorts, folk er venlige, og man er udenfor hele tiden. Det er også et spørgsmål om hvorvidt man vil gå på et ”Campus University” eller et Universitet hvor du er en del af byen. I New York lever man meget i og af byen og ikke så meget på universitetet, ligesom på Københavns Universitet. Men du kan altid tage til New York, og østkysten vil altid være hyped og fast paced.”

Hvad vil du efter dit studie?

”Jeg er åben for hvad som helst. Jeg er meget international og har rejst mange steder. Så lad os se hvad der sker.”

Hvad er den største forskel på miljøet i USA og i Danmark?

”Det er meget sjældent at man virkelig netværker i Danmark. Der er man stille og privat. Her er de meget up front. Ofte har vi nogle netværk events hvor man skal medbringe sit CV. Her er det helt okay at man er aggressiv og viser hvad man vil med hvem. Det kan man ikke forestille sig i Danmark.”

Hvorfor blev lige du optaget på Berkeley?

”Karaktererne er meget afgørende. Jeg havde gode karakterer, og man skal helst ligge i top 10% der hvor man kommer fra. Men har du haft vilde arbejdserfaringer, været i militæret, arbejdet i konfliktområder, er du allerede uddannet som noget andet eller kan du en masse sprog kan man sagtens komme ind selvom man ikke har fået topkarakterer. Man skal bare kunne vise at man er international, at man er frisk, åben, har planer og griber mulighederne når de kommer.”

Redaktionen takker Jawad mange gange for kigget ind i livet i Sunny California. Vi følger spændt med for at se hvor Jawad ender.

Ivysen har været så heldig at få et indblik i universitetets goder gennem David Dencker som blev optaget på Columbia University.

Det at være internationalt orienteret kom meget naturligt for David. Han har gået på Herlufsholm Kostskole som han betegner som relativt international. Både i grundskolen og i gymnasiet var der mange der tog til og kom fra udlandet. Derfor lå muligheden ham heller ikke så fjernt. Efter gymnasiet sprang David ind i forsvaret og blev reserveofficer. Derefter startede han på en relativt ny linje på Copenhagen Business School på det tidspunkt: Filosofi og Økonomi:

”Under min uddannelse der fik jeg muligheden for at tage på udveksling i Singapore. Det var en fantastisk oplevelse. Det singaporianske system er ikke nødvendigvis bedre end det danske, men det var anderledes, og det er bygget op om det amerikanske. Det gav mig en forhøjet lyst til at læse i udlandet.” – Fortæller David.

Efter opholdet i Singapore tog David hjem til Danmark, skrev sin bachelor færdig og gjorde sig klar til at tage af sted:

”Jeg tænkte Harvard, Columbia og Yale. Jeg ville gerne læse statskundskab, og på det område er Columbia og Harvard de bedste. Jeg så så på Danmark-Amerika fonden at der var nogle interessante legater, og det er jo dyrt at læse på et Ivy League Universitet.”

David søgte, og han var så heldig at få Fulbright Legatet som betalte halvdelen af hans studieafgift på Columbia med 50-100.000 kr. oven i:

”Det gjorde at det blev meget nemmere at komme af sted.”

David tog af sted i 2004 og læste International Relations på Columbias Graduate School of Arts and Sciences. David fortæller at de bøger han havde læst i Danmark var skrevet af folk på Columbia. Det gjorde ham endnu mere spændt på at komme af sted:

”Jeg indlogerede mig på noget der hedder International House. Det er ikke kun for Columbia-studerende, men også NYU- og Julliard-studerende og praktikanter. Der var bogstaveligt talt fok fra hele verdenen, ikke kun akademiske, men også kreative studerende. Det var fantastisk, og der jeg fik mine tætteste venner. Jeg kan varmt anbefale stedet til alle.”

Da David landede på Columbia havde han 14 dage hvor han kunne snuse lidt til de forskellige fag hvorefter han skulle vælge det han helst ville have:

”Jeg valgte international relations med fokus på Kina. De har et fantastisk institut der hedder The Weatherhead East Asian Institute. Jeg valgte så også at tage noget kinesisk sprog ved siden af.”

Hvad er forskellen på Columbia og den danske uddannelse du har oplevet?

”Den første forskel var at alle undervisere var vildt dygtige. Jeg vil ikke sige at de dygtigste studerende der var bedre end de bedste i Danmark, men alle der der blev optaget var over et vist niveau og kom for at lære noget. De der ikke var engagerede var blevet sorteret fra. Så der var ikke de der typer der ikke går op i det og bare er der fordi de ikke kunne finde på noget andet. Men jeg har også mødt studerende på CBS som altså var ligeså dygtige som de bedste her.”

David fortæller at fagene var så interessante at han tog så mange han overhovedet kunne. Faktisk tog han i første semester dobbelt så mange fag som der var påkrævet:

”Tja, det viste sig at være en fejl. Det kunne slet ikke lade sig gøre. I Danmark kunne man godt tage et ekstra fag og få det til at hænge sammen, men arbejdsbyrden derovre var en helt anden” – fortæller David grinende.

David fortæller at ikke kun fagene var anderledes, men også miljøet og mulighederne deri var var helt ekstraordinære:

”Jeg var til en fundraisingmiddag på et tidspunkt i ”The Rainbow Room”. Der kom en masse rige amerikanere som betalte 20.000 dollars pr. kuvert, og jeg blev sat ved siden af George Soros, altså fantastiske kapaciteter. Hvis jeg nogensinde har drømt om at møde nogen, ville han være en af dem. Så jeg sad så og talte om vindmøller, fremtidsenergi og Kina med ham. Det er sådan nogle oplevelser man får i sådan et miljø. Der møder man de helt store kanoner.”

David bemærker også at Columbia ligger anderledes end mange andre universiteter. Det ligger midt i en storby hvor Stanford, Harvard, Berkeley og så videre er isoleret. Endnu mere unikt er at Columbia alligevel har et campus i modsætning til NYU som er mere direkte integreret i byen og har et meget mindre campus miljø.

Underviserne

David tilføjer at undervisningens traditionen og forholdet mellem underviseren og den studerende også adskiller sig betydeligt fra Danmark:

”Underviseren er rent faktisk interesseret i dig, vil tale med og om dig, og det er ikke unormalt at have kontakt med dem senere. I USA virker det som om at læreren har et ansvar for at give DIG viden og løfte DIG op på dit næste niveau i samarbejde med dig selv. De vil ikke acceptere at du ikke får noget ud af undervisningen. I Danmark er der ”ansvar for egen læring” hvor det er dit ansvar at få noget ud af undervisningen. Det var i hvert fald min oplevelse.”

Var du på toppen i Danmark?

”Jeg har altid været i spidsen. Det var jeg også på Columbia. Mit studie på CBS var ret teoretisk og jeg blev udfordret. På Columbia var det ikke så svært teoretisk, men der var høje krav om produktivitet og kvalitet. Set i forhold til virkelig grundlæggende nytænkning, var kravene højere på CBS. Det der var svært på Columbia var at få skrevet afleveringerne. Man skulle lave 10 siders papers på en dag der skulle kommunikeres meget skarpt, og det der svarer til et bachelor projekt i hvert fag. Hele omdrejningspunktet var den amerikanske måde hvorpå man ikke bare skal kunne tænkte skarpt, men det skal være kort, præcist og slående. Så der var altså høje krav til produktivitet og udførsel. ”

David beskriver at der var meget konkurrence med karakterer:

”Jeg blev overrasket over at man ikke nødvendigvis ønsker at sine klassekammerater klarer sig godt da det betyder at du klarer dig dårligere. Du bliver vurderet i forhold til andre, og der skal gives et vist antal A, B og C’s i den klasse. Alle ville jo helst have A’et.”

Efter studiet tog David til Kina og læste MBA og kinesisk på Tsinghua University. Efter et år tog han tilbage til Danmark og begyndte at arbejde som konsulent hos Red Associates og færdiggjorde sin kandidat på CBS:

”Det viste sig at jeg kunne meritoverføre en masse ting til CBS. Det kunne næsten ikke betale sig ikke at skrive specialet.”

I dag har David sit eget konsulentfirma som arbejder med strategisk kommunikation og innovation med klienter som Microsoft og Lego.

Legatbog

Efter David vendte hjem til Danmark, hjalp han folk med at søge legater til eliteinstitutioner, og valgte så at skrive en bog om det med en veninde der er journalist. Bogen hedder www.Legatbogen.dk og skal hjælpe studerende med legatsøgningsprocessen. Bogen indeholder ikke kun oplysninger om hvor man finder relevante legater, men direkte eksempler på hvordan man skal tage fat på legatsøgningen og hvad den bør indeholde:

”Jeg fik selv omkring 600.000 kr. i legater. Det er ikke svært at søge dem, men fordi man gør det for første gang når man skal af sted, er der en masse ting man ikke ved. Der er rigtigt mange der tager af sted uden legater. Det er fjollet når alle der tager på et topuniversitet sagtens kan få et par 100.000 med. Mange får ikke søgt eller får ikke søgt nok, og det er altså ikke smart når man skal betale 200.000 kr. om året.”

David tilføjer at bogen i sin helhed viser hvordan man søger på en måde hvor det ikke kommer til at tage hundrede år:

”Legatsøgning er ikke svært, men det kan tage tid hvis man ikke gør det på en struktureret og klog måde.”

Legatbogen er udgivet for en måned siden, og nu er den i alle universitetsboghandlere og kan købes på www.Legatbogen.dk:

”Det skal mere ses på et projekt hvor jeg drager på den viden jeg har opnået gennem mit eget ophold og alle de jeg har haft med at gøre som har siddet i samme situation.”

Hvad afgør at man bliver optaget på et Ivy League universitet?

”Det der der afgør om man bliver optaget på steder som Harvard, Yale, Princeton, Columbia m.fl., og hvorvidt man får et stort legat er ikke din akademiske formåen. Man skal nok være i ca. Top 10% fagligt, men derudover skal man have gjort nogle spændende ting. Frivilligt arbejde er godt, jeg var i militæret, nogle starter små virksomheder eller projekter osv. Man skal demonstrere at man kan noget mere end det rent teoretiske. Man skal være et ”helt” menneske og brænde for det. Har man kun det akademiske med sig, skal man virkelig også være den bedste. Men ligger man i toppen, kan man vise at man er interessant på flere måder.”

Hvad har du af planer for fremtiden?

”Jeg regnede med at jeg skulle arbejde med public/private relations i Kina, men fandt ud af at det egentlig ikke var mig. Måske det bliver interessant med det der sker i Kina nu, men inden for mit felt, strategisk innovation, er der mange andre markeder der er interessante for os. Men Kina bliver helt klart mere og mere vigtigt, og det kan selvfølgelig ikke afvises at jeg udfører noget i Kina engang.”

Ivysen takker David Dencker for det fantastiske interview og opfordrer alle til at kigge forbi www.legatbogen.dk, ikke kun de der sidder i ansøgningsprocessen, men folk der gerne vil have et indblik i formatet og den tid man skal sætte af til at søge på et senere tidspunkt.

Selvom det altid er en god idé at engagere sig i ikke-studie-relaterede aktiviteter, om ikke andet for at vise at man har en rund personlighed og energi der går ud over det faglige, ser billedet lidt anderledes ud når man skal læse eks. Historie eller Filosofi. Her vægter en interesse og passion for faget, herunder faglige præstationer, meget højere.

Det erfarer Ivysen da redaktionen har været så heldig at kunne interviewe Malthe på 20 år som startede på Filosofi på Cambridge sidste år.

Ligesom Mads og Lukas, afsluttede Malthe de sidste to år af sin gymnasiale uddannelse på Nordic United World College.

Hvordan lærte du om United World Colleges?

”Jeg stødte på det i en artikel i Politiken om Clement Kjersgaard som har gået der. Jeg havde ventet i folkeskolen på at kunne udfolde mig fagligt, men det faglige niveau på gymnasiet frustrerede mig. På en måde, var UWC (United World College, red.) en flugt fra det faglige niveau på det gymnasium jeg gik på og samtidig en mulighed for at prøve noget nyt.”

UWC er en international gymnasial uddannelse som varer 2 år svarende til 2. og 3. klassetrin på gymnasiet. Hvert år uddeler skolerne 16-18 stipendier til danske elever som så bliver sendt til en af de 12 skoler som organisationen består af. Kravene for at blive optaget er at du er i gang med det første år af din gymnasiale uddannelse og at du er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark. Organisationen oplyser at det afgørende for at blive optaget er at eleven er fagligt velfunderet og i stand til at tage en krævende uddannelse på engelsk, at eleven er initiativrig og nysgerrig samt er interesseret i at lære mere om andre kulturer. Læs mere på organisationens hjemmeside.

Malthe fortæller at der gik ca. 200 elever på UWC fra 80 forskellige lande. Det at alle selv havde valgt at være der, nogen endda kæmpet for det, var med til at hæve niveauet og den faglige stemning på skolen:

”Alle havde noget at byde på fagligt eller kreativt”

UWC er “need-blind”, altså den skeler ikke til om man har penge eller ej ved beslutning om optagelse af elever:

”Derfor har skolen en blanding af folk fra forskellige socioøkonomiske baggrunde. På den måde er det forskelligt fra mange kostskoler” – fortæller Malthe.

Ved undervisningen var de typisk 10-15 elever i klasserne med undervisere fra skoler som Cambridge, Princeton mv.:

”Ikke at de derfor nødvendigvis er dygtige undervisere, men det var med til at give et indblik ind i den verden”

På skolen kom alle Ivy League universiteterne og havde oplæg og interviews med eleverne. Der var endda et dedikeret ”university office” som hjælper de studerende med at facilitere kontakt til de nødvendige ved ansøgningsprocessen til universiteter rundt om i verden:

”Der var nogle mennesker for hvem det var en chance for at komme ud af ekstrem fattigdom. Det betød noget for tilgangen til videre uddannelse for os alle sammen”

Ansøgning til Cambridge

Malthe besluttede sig 2 måneder før ansøgningsfristen den 15. oktober for at søge ind på Cambridge. Han følte at ungdomskulturen i England svarede bedre til hans person end den i USA. I England fungerer det sådan at man kan søge ind på 5 universiteter samtidigt via en såkaldt UCAS (Universities & Colleges Admissions Service). Det er en fælles ansøgning hvor man kun skriver én ansøgning som så bliver sendt til de 5 universiteter. Der er dog den begrænsning at man ikke kan søge ind på både Oxford og Cambridge.

”You’ll have to do better than that”

Efter ansøgningen er sendt senest d. 15. Oktober, er der bestemt ikke ro til at slappe af. Malthe fik en invitation til en samtale allerede en måned efter ansøgningsfristen, og skulle dér stå til rådighed på Cambridge. Alt ud over turen var selvfølgelig betalt:

”Jeg havde 2 interviews. Et hvor jeg fik en tekst som virkede som oplæg til en diskussion med to sociologer. Til den anden sad 2 politologer og rektor for mit college.”

Malthe beskriver at han var naturligt nervøs og at det er svært at vurdere hvordan samtalerne gik:

”De presser altid en ud på dybt vand. Man ved ikke selv hvor længe der går før man kommer derud, men det er det de er interesserede i. En af dem gav mig et spørgsmål, og da jeg prøvede at svare, sagde han blot ”You’ll have to do better than that”. Der blev jeg nervøs.”

Selvom flere kommer i fint tøj indkøbt specielt til lejligheden, valgte Malthe at være sig selv og troppede op i jeans og t-shirt:

”Jeg kendte til fordommene om rigdom og det elitære element over skolen, men jeg tænkte at jeg bare ville være mig selv. Hvis jeg så kom ind, var det nok også det rigtige sted for mig.”

Hvorfor dig?

Malthe fortalte at han i folkeskolen ikke var kendt for at have et prangende karakterblad. Tværtimod, han kedede sig meget og blev nok karakteriseret som lidt af en rod. Det var først på UWC i Norge at Malthe rigtigt fik omsat sin viden og interesse til håndgribelige resultater.

Adspurgt om hvorfor han tror at han blev optaget på Cambridge, svarer han:

”I USA tror jeg at der er meget med om du har dyrket sport, været med i foreninger og vist lederskab osv. Her handler det mere om hvorvidt du har en passion for fagområdet og selvfølgelig om du er dygtig. Jeg tog samtalen afslappet for naturligt at vise at jeg interesserede mig for stoffet. Man kan ikke snyde sig igennem. Mit indtryk var at var man dygtig og villig til at dedikere sig, så er man egentlig velkommen. Der er også en grad af vilkårlighed i det. De der interviewer skal selv arbejde sammen med dig i tre år, så der er måske også et element af personlighed i det.”

Malthe har nu gået på Cambridge i 2 ½ måned, og er rigtig glad for studiet og miljøet. Han beskriver at han hver uge har en time til halvanden med en professor med diskussion om hans ugentlige aflevering.

”Det er en fed måde at studere på! Man kan virkelig mærke hvor mange ressourcer der er her.”

Det bliver ens liv

Hvad med niveauet, kan du følge med?

”Jeg havde filosofi på UWC. Så på den måde, havde jeg en lille fordel fra start. Derudover, sætter jeg nogle timer af hver dag til at læse ud over pensum for at udvikle mig personligt. Man taler om filosofi hele tiden. Der er foredrag, gæstelæsere, ugentlige opgaver om et emne og ugentlige samtaler med undervisere, så det er svært ikke at komme på niveau – Det bliver ens liv.”

Malthe tilføjer at man virkelig skal gide det. Ellers er det hårdt at trække sig igennem.

Har du planer for fremtiden?

”Jeg læser det fordi det er spændende. Så dybere set, kan jeg bare godt lide at lege med det. Sådan som det ser ud nu, kunne jeg godt tænkte mig at tage en Master’s Degree (kandidatgrad, red.) og en Ph.d. og så komme ind i forskermiljøet.

Det praktiske

Malthe fortæller at han betaler 3290 pund om året, ca. 29 000kr:

”Det låner jeg rente- og gebyrfrit fra regeringen. Men det stiger nu, så man kan risikere at komme til at betale væsentligt mere.”

Ivysen takker Malthe for historien om hans vej fra folkeskolen til Cambridge. Vi ønsker ham al held fremover.

”Der var jo ikke noget at tabe”

Før Nicholas forlod dansk grund til fordel for London, var han studerende på Niels Brock. Her læste Nicholas IBB, en engelsksproget version af den kendte HHX.  Selvom Nicholas’ uddannelse allerede her havde et internationalt afsæt, var valget om at tage til London, som sagt, en mere pludselig indskydelse.
Tre dage før deadline for at søge plads på et UK bachelorstudie, besluttede Nicholas, at han ville prøve at søge. Som han selv siger: ”der var jo ikke noget at tabe”.
Den hurtige beslutning betød også, at der for Nicholas ikke var oceaner af tid til at gøre sig sine overvejelser. Det resulterede i et par timers intensiv internetresearch, for at skabe overblik over niveauet på de forskellige universiteter. Dernæst nåede en reference fra sin engelsklærer med meget kort varsel at komme Nicholas i hænde. På baggrund af de to fik Nicholas lynhurtigt bikset en ansøgning sammen.

Og der var bestemt ikke noget at tabe. På trods af den begrænsede tid Nicholas havde haft til at udforme sin ansøgning, blev han tilbudt en plads på King’s College London, som er blandt de bedste universiteter i UK.
Det handler altså om at gøre tanke til virkelighed. Det gjorde Nicholas, da han udformede sin ansøgning. På trods af tidspres ved ansøgningsprocessen, er det i dag en realitet at Nicholas studerer i London.

Grænseoverskrideren

Nicholas ville ønske, at flere greb denne chance, men forstår også godt at flere lader sig stoppe, grundet manglende informationer omkring mulighederne for at blive ”grænseoverskrider”.
Nicholas oplevede selv, at det var ualmindeligt svært at få hjælp vedrørende studie i udlandet.
”Jeg gik selvfølgelig både til min studievejleder, til Studievalg og til andre, der eventuelt kunne hjælpe, men det var som om ingen før havde oplevet, at der var en der ønskede at læse i udlandet.”

Det ser Nicholas som et stort problem, hvorfor han også har skabt en hjemmeside, der netop skal fungere som en portal for unge, der er interesserede i at læse sin bachelor i udlandet. Her vil Nicholas i samarbejde med en anden dansk studerende, der har taget springet, give relevant vejledning omkring mulighederne for at tage sin bachelor i udlandet.

www.graenseoverskrideren.dk

En international uddannelse

Hvordan er det at læse på Kings’ College London og hvordan adskiller det sig fra Danmark?

Nicholas beskriver det at læse i London, som den bedste beslutning i sit liv.

”London er en helt fantastisk by, og der sker simpelthen så meget. Jeg kan selv godt lide når der er super mange muligheder for hvad man kan lave, og det må man sige, at der er i London.”

En ting Nicholas fremhæver som særdeles positiv ved at studere i London, er at man, som studerende, virkelig har mulighed for at engagere sig i forskellige projekter og societies.
Selv er Nicholas involveret i King’s College London Business Club (KCLBC), som er en gruppe, der arbejder hårdt på at give medlemmerne mange spændende muligheder.

”Det fede ved dette er, at man får nogle lederoplevelser i en meget tidlig alder. KCLBC teamet består af 35 super imponerende mennesker, og de skal ledes, motiveres og inspireres. De muligheder får man simpelthen ikke på et dansk universitet.”

Generelt fremhæver Nicholas de mennesker han har mødt i London, som en af de væsentligste årsager til, at han er blevet så glad for sit valg.

”London er en af verdens mest internationale byer overhovedet – der er simpelthen så mange studerende fra udlandet. For eksempel, på min uddannelse er cirka 70 % af alle studerende fra udlandet, og det skaber en helt speciel stemning. På et topuniversitet som King’s er det selvfølgelig også svært at komme ind, og det betyder at alle på universitetet tidligere fik de højeste karakterer i deres High Schools. Det at møde så mange internationale, kloge, drevne og motiverede mennesker betyder virkeligt at man er i et miljø, hvor man bliver sat bagud, hvis man ikke tager sig meget sammen. Det er ærgerligt, at det ikke er mulighed for at være i et lignende miljø i Danmark.”

En anden ting, som Nicholas lægger vægt på, som inspirerende ved studiet på Kings’ er mødet med universitetets forelæsere og professorer, som han beskriver som ’helt utroligt skarpe’. På topuniversiteter, som Kings’ College London, kan man også opleve at blive undervist af forfatteren til den bog, der bruges som pensum, hvilket Nicholas synes er rigtig stort. Det betyder dog også, at kravene til de studerende er meget høje.

”På gymnasiet var det tit muligt at skrive en opgave halvhjertet og stadig charme sig til en høj karakter, men på King’s går den ikke. Hvis man vil have et arbejde efter sin uddannelse, skal man ud og gøre sig speciel, og differentiere sig fra andre studerende. Den ambition har bl.a. ledt mig til et internship i Singapore, til et sommerstudieprogram i New Delhi, Indien, til at sætte min egen virksomhed op og til at arbejde hårdt og få høje karakterer på mit studie, hvor jeg ligger i top 5 procent.”

At Nicholas har opnået meget står ikke til diskussion. Nøglebegrebet, som han selv nævner gang på gang, er det at kunne differentiere sig fra andre studerende. Med en international uddannelse bag sig, samt f.eks. et internship, må man sige at dette er lykkedes.

Se det som en investering

Hvordan uddannelsen kan finansieres er selvfølgelig blandt de helt store spørgsmål, når man overvejer at tage af sted.

Hvordan betaler man for sin uddannelse?

”Overordnet vil jeg gerne understrege, at jeg ikke mener penge burde holde nogen tilbage fra at komme af sted! Se det som en investering, du får 100 % sikkert din investering tilbage senere i livet.”

Hvad angår betalingen findes der heldigvis også flere metoder, der gør den mere overskuelig.

”Hvis man vil læse i UK, så kan man vælge først at betale pengene, når man er færdig med sin uddannelse og tjener over et bestemt beløb. Så behøver man ikke at tænke på studieudgiften mens man læser.”

Denne ordning kan man læse meget mere her: http://www.direct.gov.uk/en/EducationAndLearning/UniversityAndHigherEducation/StudentFinance/index.htm

Noget der også er værd at huske på er, at man får sin SU med sig, når man læser en bachelor i udlandet. Samtidig kan man også vælge at tage et SU-lån, akkurat som man kan, hvis man læser herhjemme. Flere har også glæde af at søge legater, som kan fungere som et økonomisk fundament under uddannelsen.

Alt dette kan du læse meget mere om på Nicholas’ hjemmeside: www.graenseoverskrideren.dk

”Det hele er bare større, federe og bedre i udlandet”

Det står klart at Nicholas er meget tilfreds med sin beslutning om at sende en ansøgning af sted. Han turde gribe chancen. Spørgsmålet er så hvordan han har tænkt sig at bruge sin uddannelse fra Kings’ College London.

Hvad er dine planer for fremtiden?

”Jeg har selvfølgelig mange planer for fremtiden, og jeg har altid haft store ambitioner. I det lange løb ser jeg mig selv som en succesfuld iværksætter. Jeg mener dog det er vigtigt jeg får noget erfaring før jeg udlever den drøm. Jeg håber derfor at arbejde i en konsulentvirksomhed efter min Bachelor, og så læse min MBA i USA efter jeg har fået noget erfaring. Men det kan jo ændre sig mange gange før jeg bliver færdig.

Det fede ved at læse i UK er, at man ikke behøver en Master (Kandidat), før man begynder at arbejde. I UK er der ikke særlig mange der læser videre direkte efter deres bacheloruddannelser, og selv nogle af de mest prestigefyldte firmaer ansætter folk efter deres bacheloruddannelser. Derfor, hvis man ikke vil tilbage til Danmark efter sin bachelor, så kan man begynde at tjene penge i en meget ung alder.

En ting er dog helt sikkert, min fremtid ligger ikke i Danmark. Mit halvandet år i udlandet har virkelig fået mig til at opdage, hvor stor forskellen er. Menneskerne, virksomhederne, universiteterne – det hele er bare større, federe og bedre i udlandet.”

Har du et godt råd til de unge, der overvejer at søge til udlandet for at læse?

”Et godt råd er ikke kun at fokusere på sine karakterer. Selvfølgelig er det vigtigt at man har gode karakterer over hele linjen, hvis man skal ind på et topuniversitet, men er det den eneste kompetence man kan spille på, kan man ligeså godt droppe det. Det er vigtigt, at man bygger en profil op og at man får nogle erfaringer i en tidlig alder, der differentierer dig fra alle de andre der søger. For eksempel er internationale internships, et studiejob i en ledende funktion etc. en god start. Men skulle jeg gøre mine år på HHX om, så ville jeg bruge tiden på at skabe noget stort – en virksomhed, en konference eller noget andet. Man har ikke noget at tabe, og vi er heldige, at vi er i Danmark, da det er helt vildt nemt at differentiere sig her – der ikke er andre der prøver.”

Hvis man, ligesom Nicholas, har ambitioner om at nå langt, kan det kun anbefales at tage skridtet. Muligheden for at læse på et udenlandsk universitet er kun en ansøgning væk. Det viser Nicholas’ historie.
Den motivation og de ambitioner, som Nicholas søgte blandt lærere og elever under sin uddannelse i Danmark, fandt han på Kings’ College London. At bevæge sig blandt mennesker, der deler hans høje ambitioner, har resulteret i yderlige motivation og lyst til at præstere.

Ivysen siger tak til Nicholas for den fyldestgørende fortælling om hans rejse fra Niels Brock til Kings’ College London.

- Stina Ørregaard Andersen

Det er også derfor Ivysen med stor glæde har interviewet Frederik von Barnekow som er blevet optaget og læser på Berkeley i skrivende stund.

Frederik er uddannet jurist fra Københavns Universitet hvor han hovedsageligt fokuserede på selskabsretlige fag. For at tage en uddannelse på Berkeleys Law School, har Frederik taget uddannelsesorlov fra sit arbejde som advokat i det store danske advokatfirma Plesner. I firmaet, arbejdede Frederik til dagligt med virksomhedsoverdragelser og selskabs- og børsret. Det er indenfor disse områder, han har valgt at videreuddanne sig.

Adspurgt om hvorfor Frederik valgte at søge ind på en uddannelse i udlandet, svarer han:

”Jeg er vokset op i udlandet gennem det amerikanske skolesystem og har hele tiden vidst, at jeg på et tidspunkt ville tilbage til det. LL.M.-uddannelsen (Master of Laws, kandidatgrad i Jura, red.) er en yderligere specialisering med gode netværksmuligheder. Desuden giver et ophold i USA mulighed for at følge med i de nyeste trends indenfor mit fagområde, forbedre mit engelske og få udvidet horisonten lidt. Det specifikke tidspunkt skyldes, at det passede godt både i relation til min karriere – tiden var moden til fornyet faglig udvikling - men også i relation til min kæreste, som også er her og læser på UC Berkeley.”

Frederik beskriver en helt almindelig dag på Berkeley som en hvor han allerede har lektioner fra kl. 08 og to timer frem:

”Dernæst går turen forbi den lokale coffee shop, og med en Americano og en bagel i hånden går jeg til skolens bibliotek for at læse videre. Dér befinder jeg mig typisk frem til en seks-tiden – afbrudt af frokost/eksternt foredrag og typisk af en enkel eller to lektioner i løbet af dagen - inden gåturen hjem gennem det fantastiske campus.”

Aftenerne bruger Frederik typisk på at tage løbeture, gå i træningscenteret eller på fodboldbanen:

”Nogle gange er der (desværre) også aftentimer, men disse er typisk lidt mere afslappede end tidligere på dagen. Jeg ville gerne sige, at jeg også læser om aftenen, men det sker ikke alt for ofte … der er simplethen for mange nye steder at udforske.”

Adspurgt om hvorvidt han mener at uddannelsen på Berkeley vil åbne døre for ham i fremtiden, svarer han at den ikke nødvendigvis vil gøre det i Danmark:

”Det behøver den nu heller ikke for mit vedkommende, for det er ikke derfor, jeg tager den. Derimod håber jeg, at uddannelsen kan åbne muligheden for et eventuelt job i et amerikansk eller engelsk  advokatkontor, skulle jeg ønske at blive i USA eller tage til London efter uddannelsen. Dertil er jeg ikke nået endnu, men det er absolut en mulighed.”

Alsidighed er vigtigt

Noget helt afgørende for at blive optaget på Berkeley mener Frederik er alsidighed. Han beskriver at amerikanerne går meget op i ”bringing value” og ”diversity in the class room”, specielt fordi man har timer sammen med amerikanske studerende:

”Så man er ikke nødvendigvis en oplagt kandidat, blot fordi man har 12-taller over hele linien, hvis ikke man kan vise noget andet.”

I Frederiks tilfælde, har han bl.a. vist sin alsidighed ved at udgive faglige artikler samt undervise førsteårsstuderende på Københavns Universitet i formueret:

”Der er ingen tvivl om, at erfaringer udenfor skolen er noget, som de amerikanske universiteter går op i. Det skærper ens profil og er med til at give en noget mere og noget andet – ballast skal man have for at blive optaget.”

Det bedste ved Berkeley

Hvad er så det bedste ved Berkeley?

”Det må være bare at være her og opleve det hele på egen hånd – har man muligheden og lysten skal man unde sig selv seks eller tolv måneder på et amerikansk universitet. Det er helt anderledes end universitetsmiljøet derhjemme, i positiv forstand. Fagligheden, det sociale, miljøet, oplevelserne og ikke mindst seriøsiteten (både den eleverne udviser, men ligeså meget den, professorerne udviser overfor eleverne) er helt i top.”

Gode råd til ansøgning

Adspurgt om han har nogle gode råd til danske og unge studerende der gerne vil uddanne sig i udlandet, svarer Frederik:

”1 – Start i god tid med ansøgningen; der er mange formkrav og administrative to-dos.

2 – Få hjælp fra en I kender, som har været afsted – altså få deres ansøgningspakke til             inspiration.

3 – Når der skal opnås anbefalinger fra professorer, så pres på overfor dem med at give dem til jer. Det er en del af deres job (selvom mange ikke mener det).

4 - Søg legater fra det øjeblik, I er blevet optaget på en skole.”

Som et 5. og sidste punkt nævner Frederik:

”Frarøv jer ikke muligheden for oplevelser – det kan være hårdt at være på studenterbudget og nødvendigt at tælle pengene, men det er ikke sikkert, at man får muligheden for de samme oplevelser igen. Det værste man kan gøre er at blive på universitet og gå glip af alt det, som stedet og nærområdet ellers har at byde på. Pengene kan man tjene, når man er færdig …”

Ivysen takker Frederik von Barnekow mange gange for at han – på trods af travle studier på Berkeley – vil tage sig tid til at hjælpe danske unge og studerende med ønsker om at eftergøre hans eventyr.