Denne side forsøger at give dig en idé om hvordan du kan vurdere dine egne chancer for at komme ind på et eliteuniversitet. En guide til legatsøgning vil følge til efteråret.
Ser B og C’erne på dit karakterblad faretruende lave ud i forhold til de “straight A’s” du tror du mangler?
Se Fulbrightkommissionens vejledende karakteroversættelser:http://www.wemakeithappen.dk/index.php/studievejledning/90
Hvad skal der til for at du kommer afsted til USA og får en hel uddannelse:
.Ha
Har du brug for lidt hjælp til at skrive din ansøgning eller dit CV?
Når du skal skrive et CV eller din ansøgning, er det vigtigt at du retter det mod den institution og det studie du vil ind på. Er det økonomi du søger ind på, skal du spille mere på ord der for en økonom lyder som attraktive evner end ord der ville gøre dig attraktiv over for en kunstner. Få et overblik og nogle af de ord som de forskellige retninger gerne vil høre: Action Verbs
Hvad skal der til for at du kommer afsted til USA og får en hel uddannelse?
Først skal du beslutte dig for hvor du vil hen og på hvilket niveau. Både det at gå direkte fra et dansk gymnasium og komme ind på undergraduate studies i udlandet (sv.t. en dansk bachelor) og at gå fra et dansk universitet til graduate studies i udlandet(sv. kandidat, ph.d. og doktorgrader), er en tids- og ressourcekrævende proces. Dog er forløbene og kravene er meget forskellige.
Efter Gymnasiet
Hvis du vil ind på et eliteuniversitet i udlandet efter gymnasiet(eller en tilsvarende eksamen), skal du være indstillet på at du skal have høje karakterer, og i øvrigt udmærke dig personligt, hvilket kan være svært i en alder hvor de fleste ikke har tænkt over at lave andet end skolen. Det bedste vil være hvis du har dyrket koncentreret sport, sunget, haft en hobby, rejst eller oplevet noget som du passioneret kan skrive om i din ansøgning. Med hensyn til karakterer adskiller det sig fra universitet til universitet.
Oxbridge(Oxford og Cambridge) kræver som udgangspunkt at du har mindst 11 i gennemsnit i de fag der er relevante for det studie du søger ind på før de overhovedet vil tale med dig. Derefter skal du til krævende optagelsessamtaler, og kan komme ud for at skulle gennemgå flere tests. Selvom det kan virke afskræmmende, må brevet om at “du er blevet betragtet til Oxford” få kampgejsten igang til interview- og testforløbet. For at aflaste din ansøgningsproces hvis du gerne vil ind efter gymnasiet, kan du allerede mens du går på gymnasiet erhverve dig et diplom for Proficiency in English på f.eks. Studieskolen i København, hvilket vil hjælpe dig langt af vejen mht. engelskkravene på de britiske universiteter.
(Læs: Mads Egedahl Bruun fortæller om optagelsesprocessen på Cambridge)
Anderledes ser det ud hvis du vil direkte fra gymnasiet til et eliteuniversitet i USA. Her vurderer de samlet dig som person ud fra dine essays, dine tidligere aktiviteter, dine karakterer og de letters of recommendation (anbefalinger) du skal have fra oftest 2 personer som har evalueret dine evner, eksempelvis din gymnasielærer. Derudover skal du bestå SAT-testene, som med evner på et helt almindeligt gymnasieniveau bestemt er mulige at klare godt. Det forudsættes selvfølgelig at du er god til engelsk(TOEFL-tests), og du kan komme ud for at universiteterne gerne vil interviewe dig. Der skal din performance også være god.
(Læs: Mikkel går fra gymnasiet til Yale University)
På et amerikansk eliteuniversitet kan det bestemt ikke afvises at du med en karakter på mindre end 11 vil kunne komme i betragtning hvis du ellers har noget at skrive om i din ansøgning.
Master’s degree
Vil du ind på et eliteuniversitet efter du har opnået en bachelor- eller kandidatgrad ser situationen anderledes ud.
Her er der nogle universiteter der kræver at du tager en såkaldt GRE(Graduate Record Examination) samt engelsktests, andre kræver kun gode resultater i TOEFL-testen. For at komme ind på Graduate Schools (overbygningsstudier i f.eks. jura, medicin, business mv.), skal du ikke kun have gode karakterer, men du bliver også anset som en person der har haft god tid til at påbegynde en bestemt kurs i dit liv, det være sig humanitært, gennem frivilligt arbejde i diverse organisationer, akademisk, gennem ekstra opgaver på universitetet(se Københavns Universitets Prisopgaver), aktivitetsmæssigt, gennem sport, sang eller lign., eller forretningsmæssigt, gennem stiftelse af selskaber, organisationer mv. Derfor er det vigtigt at du i din ansøgning kan vise at du enten har lavet noget af stor betydning for dig eller andre, eller at du vil gøre det i fremtiden.
Gode studiejobs og praktikstillinger er bestemt også i høj kurs. Det siges at dybde er bedre end bredte i disse sammenhænge, hvorfor du vil få mere ud af at vælge et par ting du sparker al din energi i end at kaste dig halvhjertet over en masse ting.
Hvis du ikke helt har så meget at fortælle på den opremsede front, kan det i mange tilfælde være tilstrækkeligt hvis du på overbevisende manér kan give optagelseskomitéen et billede af at du har valgt en kurs i dit liv og at intet kan stoppe dig. Karaktermæssigt siges det at man har en chance med et gennemsnit over 9,5(ny karakterskala) for din bacheloruddannelse. Kunne du ikke nå det, kan du tage overbygningen(kandidatgrad) i Danmark, få et højere gennemsnit og søge ind igen.
Husk at karakterer ikke er alt. Du kan også få afslag hvis du simpelthen ikke er en spændende person.
Det vil også være en god idé at finde ud af hvad din rang er på dit universitet. Flere universiteter har tabeller der viser hvilken rang du har alt efter dit gennemsnit. For de amerikanske eliteuniversiteters vedkommende, vægter det i mange tilfælde tungere end tallet på dit karakterblad som kan være svært at forholde sig til når man sidder i USA med et helt andet karaktersystem. For Graduate Studies’ vedkommende vil optagelseskomitéen også se på om du har udfordret dig selv gennem de fag du har valgt, og om nogle af dem er specielt relevante for den retning du søger ind på i USA. Det kan derfor betale sig, hvis man har valgfrihed på studiet, allerede fra start at tænke på hvilken linie man gerne vil ind på i USA, og udfordre sig selv hvis man kan.
Når du har styr på det ovenstående, kommer du til anbefalingerne. Oftest skal du have to anbefalinger fra undervisere der har fulgt dig. Nogle gange må du bytte den ene ud med en arbejdsgiver hvis arbejdet er relevant for dit studie. Det skal siges at amerikanerne ikke er bange for at skrive at de vil være den næste leder af “den frie verden”, finde en vaccine for cancer eller ende hungersnøden som vi kender den. Det vil være en god idé at forklare dette for dine undervisere eller chef. De skal forestille sig at du er den smukke gamle bil de har haft stående i garagen og arbejdet på i flere år som nu skal sælges til en god pris som værdsætter alle dele af bilen ned i de mindste detaljer.
Når du har styr på hvilke universiteter du gerne vil søge ind på, vil det være en god idé, hvis du har mulighed for det, at besøge nogle af universiteterne. Kan du skrive om det i din ansøgning, kan det give dem opfattelsen af at lige deres universitet er din førsteprioritet, og at du i en højere grad end andre vil være taknemmelig for din plads og konvertere det til bedre studier. Det siges også at det i nogle tilfælde “kan give point” hvis man klart udspecificerer hvilke fag/kurser man er interesserede i på lige netop det universitet og hvorfor man vil være beæret ved at blive undervist af en bestemt professor.
For at forstå den amerikanske ansøgningsproces, skal man vide at de ser anderledes på de studerende. Når du bliver optaget på et universitet i Danmark, sker det efter dine karakterer og derfor en forventning fra institutionen om at du med størst sandsynlighed kan klare studiet, og derved hæver studiet og universitetet op på et højere niveau(flere kandidater giver også flere penge).
Anderledes ser det ud for de amerikanske eliteuniversiteter. De har allerede et godt studie og et godt universitet. De vil gerne holde niveauet og hvis muligt hæve det, og de kender vejen: Penge.
De amerikanske universiteter får størstedelen af deres midler fra privatpersoner der har fået deres uddannelse på universitetet. Derfor vil universiteterne ikke kun have gode studerende, men folk der har det der skal til for at få en ekstraordinær karriere, så du kan kaste penge efter universitet som tak. Du skal altså tænke ud af boksen og overbevise optagelseskomitéen om lige du kan drive dit liv langt, enten ved at blive rig eller ved at få priser og hæder som smitter af på universitetets renommé.
HELD
Ud over alle de ting du selv kan gøre for at stå bedre i forhold til dine chancer for at opnå optagelse på et eliteuniversitet, kan du simpelthen også være heldig bare ved at være dansker. Mange universiteter bryster sig af at være de mest internationale, og vil derfor gerne tiltrække så mange nationaliteter som muligt, så de kan sige at de ikke har 39 forskellige nationaliteter på fakultetet, men 40, og derved måske overhale en konkurrent og blive mere attraktivt for internationale studerende som gerne vil ind i et globalt orienteret miljø. Så er du den eneste dansker der søger ind på et givent universitet et bestemt år, kan det ikke afvises at det kan opveje nogle af de ting der måske ikke er helt så stærke i din ansøgning.
Ovenstående er selvfølgelig ikke et udtryk for at du som ukvalificeret kan komme ind fordi du er den eneste fra Danmark. Men er der mange ligeligt kvalificerede, er det de små forskelle der bliver afgørende.
I GOD TID
Med legatansøgninger, undersøgelse af kravsopfyldelse, TOEFL-tests, som altid er bookede, og skal bestilles i god tid, evt. besøg på universitetet, valg af de universiteter du gerne vil søge ind på og selve universitetsansøgningen, er det bestemt ikke for tidligt allerede at begynde at tænke på at komme igang et år inden du vil afsted. Det kan gøres hurtigere, men hvis stressniveauet skal holdes lavt og du ved siden af skal sikre dig gode karakterer, er det helt klart at anbefale.
Hvis du gerne vil ind, så GO FOR IT!
Finansieringsmuligheder når du skal studere i udlandet (i samarbejde med Legatbogen.dk)
Når du tager til udlandet for at studere, er der naturligvis nogle udgifter forbundet med opholdet. Det kan være til bolig, rejseudgifter eller undervisningsafgift. Samtidig vil du som regel være afskåret fra din normale indkomst som for eksempel dit studiejob.
Heldigvis har du flere muligheder for at finansiere udgifterne i forbindelse med dine studier og ophold i udlandet, de vigtigste er:
- SU
- Udlandsstipendieordningen
- Programmer som Nordplus og Erasmus
- Opsparing
- Legater
Hvert år giver fonde flere hundrede millioner kroner til danskere der skal studere i udlandet. Afhængig af hvor du skal hen, og hvad dine udgifter er, kan du forvente at få 30.000 til 350.000 skattefrie kroner med i lommen.
Legatbogen er en praktisk vejledning i hvordan du søger legater fra private fonde. I bogen bliver hele ansøgningsprocessen forklaret trin for trin med supplerende eksempler på de konkrete dokumenter og hjælper dig med at få så mange legatmidler som muligt og undgå at du skal betale skat af dem.
Læs mere på Legatbogen.dk
Fakta og historier om forberedelse og afrejse:
http://www.studentum.dk/Udlandsguide_din_guide_til_at_studere_i_udlandet__d5267.html
Og ellers uddannelsesinstitutionernes egne oplysninger om muligheder.