Som det danske uddannelsessystem er indrettet nu, er det i første omgang udelukkende dine karakterer fra din gymnasiale uddannelse der afgør om du kommer direkte ind på dit drømmestudie på universitetet. Det er sandt at du i de fleste tilfælde kan prøve lykken på kvote 2, men når du er på det sidste år på eks. gymnasiet, ved du hverken hvad du selv vil få af karaktergennemsnit efter sommerens bestræbelser, og du ved slet ikke hvordan adgangskvotienterne vil udvikle sig lige netop det år.

Ser man på optagelsesstatistikkerne fra 2010, vil en elev med 10 i gennemsnit fra gymnasiet ikke kunne opnå adgang på eks. Statskundskab eller Retorik på Københavns Universitet, Medicin i Århus eller Journalistik på Roskilde Universitetscenter (RUC). Den samme elev vil dog kunne opleve at med en god ansøgning og forberedelse at kunne blive optaget på et eliteuniversitet i udlandet. For at komme ind på eks. Oxford eller Cambridge, kræver de i de fleste tilfælde ”kun” at du klarer dig fremragende i de fag der er relevante for det studie du søger ind på ved disse skoler. Har du f.eks. fået topkarakterer i matematik, fysik og kemi, er du allerede godt på vej hvis du vil ind på en naturvidenskabelig linje.

Det er altså derfor muligt at få et ”nej tak” fra RUC, men et ”ja tak” fra University of Cambridge med det samme karaktergennemsnit.

Den mulighed er der kun fordi det danske uddannelsessystem umiddelbart (kvote 1) kun fokuserer på karakterer. Som nyudklækket student er det uden betydning for din optagelse på universitetet om du har været engageret i studenterpolitik, frivilligt arbejde, har rejst, udfordret dig selv ud over studiet eller oparbejdet relevant erhvervserfaring. Modsat er de oplistede aktiviteter det der i de fleste tilfælde gør at du bliver valgt frem for andre ansøgere på topinstitutioner. De vil nemlig gerne have ”hele” personer som har vist at de brænder for noget.

Ivysen har været så heldig at komme i kontakt med Emil Sjødin Græsholm som er ved at afslutte en bachelorgrad på University of Cambridge i politik, psykologi og sociologi. Emil er 23 år og er vokset op på Fyn i en lille landsby kaldet Brenderup. Da Emil skulle på gymnasiet flyttede han til Odense med nogle venner i en lejlighed:

”Jeg havde lidt en forventning om at der ville komme flere muligheder hver gang jeg skiftede skole. Da jeg skiftede til gymnasiet tænkte jeg at nu ville der blive højt til loftet og nu kunne man komme i gang med de ting jeg gerne ville lave. Det var dog svært at forfølge de ting man gerne ville. Men så lavede jeg en masse ved siden af, spillede musik, involverede mig i festforeninger osv.” – Fortæller Emil.

I slutningen af 3. g lå det i kortene at Emil søgte ind på Økonomi eller Statskundskab i Danmark. Han havde fået gode karakterer i samfundsfag og havde interesseret sig meget for det samfundsfaglige i løbet af studiet:

”Men da jeg så stod med mit studenterbevis i hånden, tænkte jeg at det var værd at se hvor langt det kunne bære – i hvert fald lige prøve det af. Igennem gymnasietiden havde jeg tænkt at det kunne være fedt at komme til udlandet, og at det kunne være spændende. Men det var først efter min studentereksamen at jeg begyndte at overveje det.”

Desværre beskriver Emil at han efter sin beslutning om at søge mod udlandet mødte en mur, det danske vejledningssystem:

”Det virkede som om systemet slet ikke var gearet til at vejlede om det. De vidste ikke hvordan man søgte, hvilke midler man kunne få og hvor man søgte.”

Efter at have erfaret at det danske system hverken havde viden eller kapaciteter til at rådgive i ansøgningsprocessen, gik han i gang med sin egen søgning. Han synes USA var for langt væk, og en kæreste i i Danmark gjorde England til et mere oplagt valg, fortæller Emil:

”Jeg slog så bare de forskellige skoler op på nettet og læste mig frem til at man skulle søge gennem UCAS. Jeg fandt så også ud af at man skal vælge mellem Cambridge og Oxford. Man kan ikke søge dem begge. Så jeg skød så højt som muligt for at se hvor langt det kunne bære. Jeg endte med at søge ind på Cambridge, LSE (London School of Economics and Political Science red.) og Birmingham for at se om det kunne holde til det. ”

For at søge skulle Emil skrive et ”personal statement” og finde referencer fra sine lærere. Når man er over 21 år, skal man have 2 referencer i stedet for 1 da de ikke er vant til at man i det danske system er lidt ældre efter gymnasiet end de er i England.

Trykkede ”Afsend” omkring d. 15.

Vil man gerne ind på Oxford eller Cambridge, og få andre, såsom medicin, skal man sende sin ansøgning før d. 15 oktober da de udfører interviews. For andre universiteter er det mest almindeligt at man skal søge inden den 15. Januar:

”Jeg begyndte at samle og søge efter de nødvendige dele af ansøgningen en måned inden ansøgningsfristen. Jeg fik min engelsk- og samfundslærer til at lave referencer og skrev det personlige statement. Man søger bare over nettet, så det er egentlig enormt nemt i den forstand. Jeg trykkede så ”Afsend” omkring d. 15. Oktober.”

Efter Emil havde sendt ansøgningen af sted, gik der nogle uger, og så fik han et svar fra Cambridge hvori de anmodede om nogle opgaver han havde skrevet. De gav ham en weekend til at oversætte tre opgaver:

”Med stor støtte og hjælp fra min fantastiske kæreste fik jeg oversat opgaverne til den frist de havde sat. På baggrund af dem blev jeg så indkaldt til et interview.”

Interviewet

I starten af december bliver Emil kaldt til interview på Cambridge, i øvrigt Emils første gang i England. Han skulle gennemgå 3 interviews og en test i ”thinking skills assessment”:

”Jeg havde øvet mig på testen derhjemme. Det kan man gøre på internettet. Det var en multiple choice test i logik og argumentation. Søger man ind på naturvidenskabelige fag er det matematik og fysik man bliver testet i. Samtalerne var fede, virkelig sjove. De var meget interesserede i hvad man havde lavet og hvem man var og spurgte ind til de opgaver jeg havde sendt.”

Hen over 2. og 3. G deltog Emil i et forskerspirerprojekt og havde lavet en projektbeskrivelse om et samfundsvidenskabeligt studie i hvilken effekt musik har på børns indlæringsevne. Emil havde ikke oversat det projekt til Cambridge, men han havde nævnt det i sit personlige statement. Emil fortæller at de var ovenud interesserede i det projekt og spurgte meget ind til det. Den generelle interesse i ham og hele hans baggrund fandt Emil forfriskende:

”Jeg var meget usikker på samtalerne inden, men da man bare kom ind og fik lov til at snakke og fortælle hvad man synes om forskellige idéer, var det vildt interessant.”

Efter samtalerne fik Emil at vide at han senest ville få svar inden jul. Han hørte dog ikke noget før 10 dage inde i januar:

”De tilbød mig en plads uden ”conditions”, altså en direkte optagelse. Jeg skulle ikke opnå en bestemt karakter eller tage en engelsk test.”

Indtil det tidspunkt ville Emil bare vide hvor langt man kunne komme med en studentereksamen. Pludselig gik det op for ham at han skulle af sted. 2 uger senere kom tilbuddene fra Birmingham og LSE.

Hvorfor valgte du ikke LSE?

”Det er et godt spørgsmål. Men altså… Jeg var kommet ind på Cambridge. Det virkede tosset at svare nej til det. Jeg har gennem min skoletid aldrig tænkt i rankings eller hvad der var det bedste sted og så videre, men det var nok her jeg for første gang tænkte at Cambridge karrieremæssigt ville være det rigtige valg. Jeg kunne kun sige ja til Cambridge, og jeg svarede så ”nej tak” til de to andre.”

Det ”praktiske”

Da det gik op for Emil at han skulle af sted, skulle han til at finde ud af hvordan han betalte for studierne. På trods af at University of Cambridge umuligt kan være ukendt for det danske system, og på trods af at Cambridge bestandigt bliver vurderet som værende i verdens absolutte elite, skulle han igennem en lang proces for at få uddannelsen på Cambridge godkendt af SU-styrelsen, så han kunne få SU’en med:

”Jeg skulle indsende al information om uddannelsen på Cambridge. Det tog så 4 måneder før de svarede mig og sagde at uddannelsen var godkendt. På baggrund af den godkendelse kunne jeg så søge om at få SU’en med. Det tog 3 måneder. Så jeg vidste faktisk først 3 måneder inde i august lige før studiestart på Cambridge at jeg ville få støtten med.”

Ud over Statens Uddannelsesstøtte kunne Emil søge penge fra Cambridges egne fonde. Med penge han modtog derfra, SU’en og de penge han havde sparet op i tiden mellem gymnasiet og studiestart i England, fik han finansieret hele opholdet. Han har efterfølgende, i løbet af sit studie, søgt nogle legater som han også har fået.

Livet på Cambridge

Emil fortæller at kravene til de studerende stiger eksponentielt fra den dag man træder ind ad døren. Selvom arbejdsbyrden er i top og kravene er enormt høje, bemærker Emil at der også er en enorm støtte til de studerende:

”Oxford og Cambridge er de eneste der deler undervisningen i forelæsninger, essayskrivning og ”supervisioner” hvor dine essays bliver gennemgået med højtstående akademikere sammen med dig. Der er ingen holdundervisning som andre steder.”

Denne mentorordning følger den studerende gennem hele studiet:

”For eksempel har jeg i et af mine fag lederen for hele det institut jeg læser på som supervisor. Det er jo helt fantastisk at få de muligheder. Man skal virkelig også arbejdet meget, men der bliver virkelig sat nogle ressourcer ind som jeg ikke tror at man kan finde andre steder. Desværre er der ikke så meget interaktion de studerende imellem.”

Emil beskriver at Cambridge balancerer mellem at være et gammelt traditionsbundent samfund og at være fødested for den nyeste forskning og en masse mennesker fra alle mulige steder i verden. Der sker altid noget på Cambridge, og det er der en grund til forklarer Emil:

”Der sker altid noget. Bare i denne uge var jeg inde at se José Barroso, præsidenten for EU-kommissionen, og Ian Mckellen (Gandalf fra Ringenes Herre, red.). Det kan virke helt surrealistisk at være et sted hvor de folk kommer hen. Der er altid en koncert, et oplæg eller et skuespil. En stor del af det her liv er nok også det Cambridge leder efter i optagelsen af de studerende. De vil gerne have folk der brænder for deres emne, men også folk der gerne vil noget mere end bare at læse. Selvfølgelig er der også muligheder for at fordybe sig fuldstændigt i studiet, men det er svært når der sker noget hele tiden. Sådan fungerer jeg også som studerende. Det giver mig enormt meget energi at jeg kan mødes med folk og tage til aktiviteter, også ikke akademiske.”

På trods af at Cambridge står for den nyeste forskning på kloden, noterer Emil at der altså stadig er nogle områder hvor stedet kan virke gammeldags. For eksempel hvor man i Danmark har mange forskellige eksamensformer, består eksamen på Cambridge af en skriftlig 3-timers eksamen uden hjælpemidler og papir.

Hvad skal der til for at komme ind på Cambridge?

”Jeg har et indtryk af at der er en masse danske studerende der får en masse gode karakterer. Så kan man sagtens søge ind i udlandet. Men det som de store universiteter går efter er ikke bare karakterer, men de vil gerne have folk der skiller sig ud på en sjov måde, og det behøver ikke nødvendigvis at være akademisk, men man kan have startet ting selv eller tænker eller ser på verdenen på en anderledes måde og kan finde ud af at udtrykke det. Det er ikke det at man sidder bøjet over bøgerne i 3 år der gør at man skiller sig ud. Man skal ud og engagere sig. Og så handler det bare om at prøve det af. Gennem mine egne forbindelser, familie osv, har jeg været i kontakt med en masse der også gerne vil ud. Jeg siger hver gang til dem at de bare skal prøve at skyde så højt som muligt. Man kan ikke miste noget ved det.”

Som afslutning på spørgsmålet slår Emil fast:

”Man behøver ikke at have gået på en international skole eller have boet over hele verdenen for at kunne komme ind på topinstitutioner rundt omkring. Igen, det handler bare om at prøve.”

Hvad vil du efter Cambridge?

”Jeg har en hel del idéer. Sådan på kort sigt vil jeg gerne tilbage til Danmark, og jeg vil gerne investere fuld tid i mit forhold til min kæreste. Det er den primære grund. Jeg glæder mig også til at komme tilbage til venner osv. som bor i København nu.”

Emil fortæller at han overvejer at tage sin kandidatgrad i Danmark:

”På længere sigt går jeg og arbejder lidt med noget idéudvikling til at starte en organisationen. Det er på et spædt stadie, men jeg synes det er interessant arbejde, en arbejdstype jeg har fået lov at opleve mens jeg har studeret her.”

Emil afslører at han i fremtiden godt kunne se sig selv skrive en Ph.d.-afhandling og fortsætte med den forskning han fik lov at starte på under sine studier op Cambridge:

”Jeg kunne også godt tænkte mig at arbejde i det felt der hedder internationale organizationer, relationer, policy og forskningsbaseret policy, måske noget tænketanksarbejde. Men nu må vi se. Der er nok af muligheder, så det er bare at vælge.”

Redaktionen takker Emil for det informative interview og ønsker ham (og hans kæreste) al held fremover.