Interesserer man sig ikke særligt for uddannelser i udlandet, er de udenlandske topuniversiteter vi stifter bekendtskab med i medierne og litteratur ofte begrænset til Harvard, Yale og Princeton (også betegnet HYP) samt Oxford og Cambridge (også betegnet Oxbridge). Der skal dog ikke mere end en googlesøgning eller universityranking til før man opdager at der findes utroligt mange uddannelsesinstitutioner man måske ikke kendte til og som betragtes som værende i verdensklasse. Der er dog et niveau (blandt flere) som de generelle rankinglister ikke afslører; De emnestærke og specialiserede universiteter.

Vil du f.eks. gerne læse international politik i udlandet, og går du ind og kigger på en ”top 100” liste over bedste universiteter, vil en skole som London School of Economics and Political Science (LSE) sjældent fremgå. Målretter du derimod din søgning til ”social science”, vil du typisk finde LSE i top 5.

Ivysen har været så heldig at komme i kontakt med Oliver Læssøe Amstrup, som har læst på en skole som uden for Amerika, specielt i Danmark, ikke er alment kendt. Og det er på trods af at skolen er rangeret øverst i Foreign Policy Magazine’s ranking ”Inside the Ivory Tower” over bedste International Relations programmer. Derudover har skolen verdens måske mest kendte og mest prestigefyldte medical school.

Oliver blev færdig på Vordingborg gymnasium i 2003, hvor han havde matematik og musik på højniveau. Efter studiet startede han direkte på økonomi-studiet på Københavns Universitet. Efter at have haft et par fag besluttede han sig dog for at skifte til statskundskab, hvorfra han blev bachelor i 2008, og besluttede sig for begynde at læse i udlandet:

”Jeg ville gerne prøve noget nyt. KU havde dygtige folk og undervisere, men efter IP (international politik, fag på bachelor-delen, red.), hvor jeg fik smag for international politik, begyndte tanken om at læse i udlandet.”

Et familiemedlem gjorde Oliver opmærksom på Johns Hopkins berømte School of Advanced International Studies (SAIS). De har en 2-årig kandidatuddannelse hvor man tager 16 fag, 4 per semester, samt et sprogfag oveni. Det er et krav at man mestrer engelsk på højt niveau i tale og på skrift, men derudover skal man også kunne et ekstra sprog, alternativt lære det mens man er der. Oliver kunne dog allerede dansk og opfyldte derfor det krav:

”Det er en meget omfangsrig proces at ansøge. Jeg begyndte i januar 2008 at indsamle materiale, anbefalinger, fik skrevet et cover-letter, fik alle mine danske karakterer oversat osv. Det er meget nemmere at tage på udveksling, men der er faktisk en rigtig god mulighed for at komme ind på de gode universiteter hvis man er parat til at samle hele den pakke ind af materiale det kræver.”

For at få et større indblik i det potentielle resultat af den lange ansøgningsproces, besøgte Oliver skolen. SAIS har en lille afdeling i Italien og afdelinger i Kina og Washington. Det program Oliver søgte ind på var med et år i Italien og et år i USA:

”Jeg var nede at møde studerende og undervisere. Det er helt klart en god idé. Det giver bare et godt indtryk af hvad man går ind til. Så jeg besluttede mig for at søge, blev optaget, og kunne simpelthen ikke sige nej til det tilbud.”

Oliver forklarer at internationale programmer også rekrutterer med det formål at have årgange der består af mange forskellige nationaliteter. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at være fra et lille land hvorfra ansøgningskomiteen ikke så tit får ansøgere.

SAIS

Hvordan er SAIS’ program opbygget?

”SAIS har det opdelt på den måde at man skal have en koncentration, f.eks. international ret, energispørgsmål eller amerikansk udenrigspolitik, som jeg valgte, og derudover et speciale i international økonomi. Derudover skal man skal tage en masse økonomiske fag for at bestå sin grad. Pointen med det er at alle dem der kommer ud selvfølgelig er M.A. i international politik, men de skal også have en økonomisk ballast for at forstå det der foregår. Det var faktisk ret godt. Underviserne var meget dygtige så økonomien blev ”boostet””

Og det at programmerne i international politik er så kvantitative med mange obligatoriske økonomiske fag, er ikke begrænset til Johns Hopkins. Det er en model mange af topprogrammerne i USA benytter, eks. også Princetons Woodrow Wilson School of Public and International Affairs, University of Chicagos Committee on International Relations, Stanfords Ford Dorsey Program in International Policy Studies og mange flere. Vil man gerne læse international politik/relations i USA, men er man i mindre grad til kvantitative programmer, findes der også afdelinger som New York Universitys Center for Global Affairs og The Fletcher School of Law and Diplomacy (man behøver ikke at have læst jura). Den sidstnævnte rangerer typisk i top 5 når det kommer til international relations.

Oliver forklarer at der er en naturlig grund til at skoler som Johns Hopkins kan tilbyde gode programmer; De har bare flere penge = bedre undervisere, flere timer og bedre studie- og karrierevejledning. Han fortæller at virksomheder og organisationer rekrutterede de studerende næsten allerede fra start:

”Det gode ved private universiteter er at undervisningen som regel er på et højt niveau. Mange amerikanske skoler fokuserer på de studerendes fremtidige karriere. Der er et ønske om at udvikle dygtige M.A.’s som kan begå sig ude i verden og som i fremtiden kan gøre indirekte reklame for universitetet. Men der er selvfølgelig også en masse gode ikke-private universiteter rundt omring, f.eks. Berkeley i Californien.”

Oliver beskriver at der stilles høje krav til din aktive deltagelse som studerende hvilket han fandt udfordrende og motiverende. Som et eksempel på det inspirerende ved studiet fortæller Oliver at han bl.a. blev undervist af en senior official i the Federal Reserve og andre topembedsmænd fra IMF og verdensbanken.

Hvad med betaling?

”Jeg fik det betalt gennem udlandstipendiet og en masse legater. Det er stort arbejde med legaterne, men det kan sagtens lade sig gøre. Man skal bare komme i gang med det.”

Sværhedsgraden

En ting er selvfølgelig at komme ind på et topuniversitet. Men kan man følge med som dansker? Oliver svarer bekræftende:

”På området for international politisk teori og videnskabsteori var jeg ret godt rustet i forhold til andre studerende. Måske fordi Københavns Universitet rent IP-mæssigt er relativt stærkt. Samtidig vil jeg indrømme at jeg i starten haltede lidt hvad angår international økonomisk teori. De amerikanske studerende har generelt styr på deres matematik hvilket jeg tror er en stor fordel. Det er min erfaring at europæiske samfundsvidenskabelige programmer ikke fokuserer så meget på international økonomi, og det er egentlig en skam, da det er en vigtig ting hvis man vil forstå international politik. Derudover var der for mit vedkommende masser at komme efter hvad angår sprogkundskaber. Man studerer jo sammen med nogen af de der ”dip-kids” (slang for børn af diplomater, red.) der er opvokset i 6 forskellige lande og kan 5 forskellige sprog flydende. Det er da fint hvis man taler dansk, engelsk og skoletysk, men så er det heller ikke mere imponerende.”

Oliver mener dog ikke at der er nogen grund til at studerende med sparsom international baggrund holder sig tilbage.

”Jeg tror at danskere er godt rustet fordi vi på en eller anden måde bliver opdraget til at være kritiske. Det fungerer særligt godt på amerikanske skoler, hvor der bliver sat høje krav til deltagelse og argumentationsfærdigheder”

Hvad med netværket; Får man virkelig kontakter for livet som de siger?

”Klichéen er fuldstændigt korrekt. Man læser sammen og bor sammen med de andre. Derfor bliver man tømret tæt sammen. Det netværk holder for livet, og det er måske den største gevinst ved sådan et studie. Du har venner der nu bor over hele verden, ikke kun i USA.”

Hvad skal der til for at blive optaget?

”Der er selvfølgelig nogle faglige krav. Man skal kunne levere varen på et vist niveau. Det er noget man selv kan forberede hvis man er dygtig, og det er noget dit universitet kan hjælpe dig med hvis underviserne er dygtige. Derudover tror jeg at der er rigtigt mange skoler der sætter pris på at de studerende ”brænder” for det de laver – specielt amerikanske skoler. De kan lide handlekraftige folk der kan få tingene til at ske.”

Oliver beskriver at det selvfølgelig er vigtigt at være en god studerende, men man skal også have nogle anbefalinger fra folk der synes du er dygtig. Man kan altså godt komme ind uden at have super høje karakterer, fortæller han:

”Det kan man også godt mærke på dem der var der. De havde en ild og en vision med det de lavede og det de læste.”

Hvad sagde dine medstuderende til at du tog springet til et topuniversitet i udlandet?

”Dem på statskundskab var positive, men de syntes også at det var lidt vovet simpelthen helt at droppe kandidatgraden herhjemme. Der fik jeg et par løftede øjenbryn. Men jeg vil også sige at det kan være en god kombination at tage en bachelor i Danmark og en Master i udlandet, og hvis man så kan få meritoverført noget af sin M.A. til sin kandidat kan man slå to fluer med et smæk.”

Efter studiet

Efter studiet fik Oliver et job i Justitsministeriet hvor han i dag arbejder i deres internationale kontor:

”Jeg havde altid haft en idé om at jeg gerne ville arbejde i centraladministrationen, og mange af de opgaver jeg sidder med nu har et internationalt perspektiv. Jeg kan tydeligt mærke at den erfaring jeg har fra mit studie er rigtig god”

Oliver anbefaler studerende der tager til udlandet at tage en hel universitetsgrad. Han mener dog også at det kan være en god idé at tage en kandidatgrad i Danmark også. På den måde har man også en god base herhjemme.

Til sidst afslutter Oliver:

”Man kan ikke substituere sig til den oplevelse det er at læse i udlandet. Heller ikke ved at læse den nyeste litteratur fra udlandet. Det at læse i udlandet er ikke mindst at få viden fra medstuderende, tale med sine professorer og være i et andet land i en længere periode. Det er helt klart noget jeg synes alle burde gøre på et eller andet tidspunkt!”

Ivysen takker Oliver mange gange for hans fortællelyst og villighed til at dele sine erfaringer om et ophold på et topuniversitet som Johns Hopkins.

Hvis du vil have et… hmm… bedre billede af Johns Hopkins, kan du jo se nedenstående video (advarsel, den er måske ikke helt upartisk):