Studerende har mange forskellige grunde til at vælge at læse i udlandet. Nogle søger uddannelse på et højere niveau, nogle vil gerne opleve anderledes kulturer og uddannelsessystemer mens andre tager til udlandet udelukkende baseret på strategiske årsager såsom en forventning om at det vil hjælpe dem på vej i deres karriere. Der findes mange flere grunde, men fælles for alle studerende er at når man først har besluttet sig for at tage til udlandet, kommer spørgsmålet om hvilken institution man skal søge ind på.

Stående overfor ovenstående spørgsmål, er det naturligt at tage udgangspunkt i ranglister. For man kan vel ikke gå helt galt i byen hvis man søger og kommer ind på et topuniversitet som MIT, University of Chicago eller Yale?

Det eneste problem ved den fremgangsmåde er at man risikerer at overse de fantastiske muligheder der er på af danskere mindre kendte skoler såsom Amherst, Wellesley, Wesleyan og Vassar college med mange flere. De skoler rangerer ikke i toppen af ranglisterne da de er mindre og oftest meget koncentrerede hvorfor de ikke under listernes kriterier kan nå op på kæmpeinstitutioner som Stanford, Oxford osv. Men det betyder skam ikke at man ikke får en ligeså god uddannelse på de førnævnte skoler, og det betyder slet ikke at man, specielt ikke i amerikanske øjne, ikke bliver betragtet som en studerende fra en topinstitution.

Ivysen har været så heldig at få lov at interviewe Henrik Fogh Rasmussen som både har læst på et mindre liberal arts college og ivy league-universitetet University of Pennsylvania.

Henrik Fogh Rasmussen bor i dag i USA, og han har de sidste par år arbejdet i den amerikanske public affairs branche med flere Fortune 50 kunder som han har rådgivet om politisk strategi, branding og kommunikation. Han har netop stiftet egen virksomhed i samme branche. Henrik skriver derudover en ugentlig klumme for Dagbladet Børsen, og han holder foredrag med jævnlige mellemrum. Før Henrik drog til USA, tog han sin studentereksamen på Viborg Katedralskole hvorfra han graduerede i 1998 med matematik, fransk og engelsk på højt niveau. Derefter tog han reserveofficersuddannelsen i 1999.

Hvorfor USA?

I løbet af Henriks ungdom var han meget aktiv i Venstres Ungdom, og han fik derigennem kontakt til Young Republicans i USA efter at han optrådte i medierne med nogle synspunkter der, efter eget udsagn, vel nok passede mere til amerikansk end til dansk politik. Efter studentereksamen tog Henrik på sommerferie i USA hvor hans republikanske venner tog ham med til Washington og Virginia. På turen besøgte han tænketanke som Cato Institute og Heritage Foundation, og han fik mulighed for at møde politikere som George Allen (forhenværende guvernør og senator fra Virginia). Henrik fortæller at han efter den tur vidste at han skulle læse i USA:

”Jeg ville oprindeligt læse økonomi og havde allerede læst en hel del bøger af økonomer som Ludwig von Mises, Friedrich Hayek og Murray Rothbard fra den såkaldte østrigske skole, så jeg gik på jagt efter et universitet hvor jeg kunne lære mere om den østrigske skole. Blandt andet besøgte jeg George Mason University, som formentlig er det ledende universitet i verden inden for østrigsk økonomi. Her gav en prominent økonom, som efter eget ønske skal forblive unavngiven, mig følgende råd: ”Lad være med at tage din bachelor-grad her. Find i stedet et privat liberal arts college med nogle solide professorer fra den østrigske skole, og tag så din master’s på George Mason.”

Henriks valg faldt på Hampden-Sydney College i Virginia. Hampden-Sydney er et gammelt liberal arts college udelukkende for mænd og som har lidt over 1000 studerende. Skolen er spækket med traditioner. Et eksempel er et stringent æreskodeks hvis overholdelse bliver monitoreret af en organiseret studenterstruktur. Går man imod kodekset, kan man blive bragt foran en studenterdomstol. Henrik valgte Hampden-Sydney fordi skolens økonomiske institut havde det fokus han ledte efter, og fordi det varmt blev anbefalet af hans republikanske venner i Virginia. Henriks valg af studieretning er et eksempel på at det, hvis man har mulighed, altid er en god idé at besøge den skole man overvejer at søge ind på:

”Under min militærtjeneste i Danmark tog jeg en uges orlov for at besøge Hampden-Sydney. Her mødte jeg udover økonomerne også en hel del professorer inden for statskundskab – bl.a. Samuel Vaughan Wilson, den tidligere leder af Defense Intelligence Agency og en legende i de amerikanske specialstyrker. Jeg endte med at blive så betaget af statskundskab at jeg ændrede min studieretning fra ren økonomi til en blanding af økonomi og statskundskab med fokus på internationale forhold og sikkerhedspolitik.”

Efter Henriks collegeophold på Hampden-Sydney besluttede han sig for udelukkende at fokusere på statskundskab, specielt udenrigs- og sikkerhedspolitik. Som anbefalet af professoren på George Mason søgte Henrik ind på en større skole, nemlig topuniversitetet Unversity of Pennsylvania, hvor Henrik fandt en spændende mulighed for at tage en et-årig Master’s Degree i et Ph.d.-program.

Blev baggrundene for dit valg og forventningerne til opholdene indfriet?

”Selvom jeg endte med at læse statskundskab, så viste det sig at være et rigtig godt råd som jeg fik af økonomen på George Mason University. USA har mange af verdens førende universiteter, men bachelor-studerende får efter min mening ikke altid fuld valuta for pengene på de største universiteter. På de bedste liberal arts colleges bliver man generelt undervist af professorer som er 100 % fokuseret på de studerende mens man på de større universiteter kan risikere at blive undervist af uerfarne Ph.D-studerende eller professorer som hellere vil forske end at undervise.”

Henrik fortæller også at et af de bedste råd han fik var at vælge professorer i stedet for fag:

”En professor kan være nok så anerkendt inden for sit felt, men hvis han eller hun ikke kan lære fra sig eller inspirere de studerende, så er man bedre tjent med at læse om hans eller hendes teorier i en bog. En inspirerende professor kan derimod åbne ens øjne for helt nye og spændende felter og dermed udvide ens horisont. På Hampden-Sydney tog jeg for eksempel et semester med russisk litteratur fordi jeg var inspireret af professoren. Vi var kun to studerende i klassen så man var nødt til at være forberedt, men det var et af de mest udbytterige fag, jeg tog. ”

Har uddannelsen åbnet døre eller givet dig noget som du ikke havde fået hvis du udelukkende havde uddannet dig i Danmark?

”Fordelen ved at tage en uddannelse i udlandet er at man lærer at begå sig i en fremmed kultur og at man er nødt til at gøre en ekstra indsats for at komme i kontakt med andre mennesker. Jeg lærte mindst lige så meget uden for klasseværelset som inden for, og jeg blev mere åben over for andre mennesker og nye oplevelser. ”

Hvorfor blev du optaget?

”Karakterer er ikke alt, men de spiller en vigtig rolle. I USA er det for eksempel nemmere at få et merit-based scholarship hvis karaktergennemsnittet er højt. Amerikanerne havde svært ved at oversætte 13-skalaen til den amerikanske karakterskala, så jeg valgte at kaste janteloven til side og nævne i min ansøgning at mit gennemsnit var det højeste på Viborg Katedralskole i 1998. I USA er det en stor ære at være ”valedictorian” (elev med bedste gennemsnit, red.), så det kunne de relatere til, og det hjalp med til at jeg fik et scholarship på Hampden-Sydney.”

Derudover går amerikanerne meget op i at man er initiativrig og har vist tegn på lederskabsevner uden for skolen:

”Her hjalp det formentlig at jeg havde gennemgået en lederuddannelse i forsvaret og været aktiv i Venstres Ungdom.”

Gode råd

Da det for det første er helt unikt for Ivysen at Henrik både har læst sin undergraduate og graduate degree i udlandet og har oplevet forskellige slags universiteter, spørger redaktionen ham pænt om nogle gode råd til andre der overvejer at tage til udlandet. Henrik har fire råd:

• Hvis man gerne vil tage en bachelor-uddannelse i USA, bør man kigge nærmere på det væld af mindre liberal arts colleges som landet har at byde på. I Danmark hører man som regel kun om de største amerikanske universiteter, men mindre kendte institutioner er bestemt værd at overveje afhængigt af hvad man gerne vil studere. I Virginia alene kunne jeg udover Hampden-Sydney nævne William & Mary, Washington & Lee og University of Richmond som nogle få eksempler. Guiden ”Choosing the Right College”, som udgives af Intercollegiate Studies Institute, giver et glimrende overblik over de bedste bachelor-uddannelser i USA.

• Udnyt alle muligheder for ikke-akademiske aktiviteter fuldt ud. De fleste amerikanske universiteter har et væld af foreninger, sportsaktiviteter m.v. hvor man kan møde nye og spændende mennesker.

• Gå efter nogle gode og relevante internships i sommerperioderne. Amerikanske studievejledere er vant til at hjælpe studerende med at finde spændende praktikpladser, og fremtidige arbejdsgivere værdsætter den praktiske erhvervserfaring, man får. Derudover er internships en enestående mulighed for at bevise over for sig selv og omverdenen at man kan begå sig i det virkelige liv i et andet land. Det er en udfordring og en oplevelse for livet.

• Det kræver mod og hårdt arbejde at følge sine drømme, men livet er for kort til ikke at gøre det.

Ivysen takker Henrik Fogh Rasmussen mange gange for det informative interview og eksemplet på at uddannelse i topklasse er ikke begrænset til toppen af ranglisterne, men at man ved en målrettet og proaktiv informationssøgen kan finde lige netop det universitet der passer til dig.