University of Oxford åbner nu sin egen “School of Government”

The University of Oxford er kendt for at uddanne politiske ledere.

Faktisk har universitetet, som er det ældste og historisk mest historisk prestigefyldte universitet i den engelsktalende verden, uddannet ikke mindre end 26 prime ministers i England og utallige ledere fra andre lande. Flere af dem der har kigget forbi Oxford på deres vej til magten har gået på linier som den respekterede Philosophy, Policy and Economics, som eks. den engelske premierminister David Cameron og Bill Clinton har gået på – En linie der samler flere forskellige discipliner, men ikke udelukkende omhandler ledelse.

Men nu vil Oxford gøre andre universiteter kunsten efter og starte en uddannelse som, efter deres egne ord, vil “groom future world leaders”.

Skolen kommer til at hedde The Blavatnik School of Government, navngivet efter den russiskfødte milliardær der har doneret utallige millioner til skolens opførelse, og vil tilbyde fag som med danske øjne vil kunne kategoriseres som liggende indenfor fagområderne økonomi, jura og statskundskab.

Bill Clinton som underviser

Skolen vil åbne dørene for de første studerende i 2012, og målet er at der skal være minimum 120 studerende på skolen om fem år. Skolen opretter til at starte med 40 akademiske poster hvilket lover godt for de studerende der gerne vil være få om hver underviser og derfor få koncentreret og intim undervisning. Oxford har på sin hjemmeside annonceret at skolen vil gå efter at tiltrække ledende figurer indenfor “… education, business and government” som undervisere.

Dømmende efter de personer der allerede nu har givet udtryk for deres begejstning for skolen, lyder det ikke helt usandsynligt. Både Bill Clinton, Nelson Mandela, Kofi Annan, David Cameron og Indiens prime minister har sendt lykønskninger og opbakning til den nye skole.

Bad News for Harvard?

De britiske eliteuniversiteter synes at blive ved med at være en torn i øjet på amerikanske topuniversiteter som Harvard.

Oxford og Cambridge har annonceret at de vil forsøge sig med amerikanske metoder for at indsamle endnu flere penge til institutionerne end de allerede er verdenskendte for, og vil derved kunne give uddannelse i verdensklasse til priser Harvard ikke kan konkurrere med.

Men der er også “domestic enemies”

Yale, som også er konkurrence til Harvard, fik inden sommeren den udskældte amerikanske general Mcchrystal til at stå for en lederuddannelse på Yale, som også har haft Tony Blair siddende som underviser.

(læs:http://ivysen.dk/2010/er-et-privat-universitet-et-godt-universitet/ og http://ivysen.dk/2010/fra-arbejdsl%C3%B8s-general-til-underviser-pa-yale/)

Førhen har Harvards JFK School of Government været “the place to be” hvis man ville ind for offentlig ledelse. Nu vil du kunne blive uddannet på Oxford, som er tættere på mange af de lande Harvard almindeligvis har tiltrukket ledere fra, og med nyheder om Harvards stigende studieafgifter, vil du også kunne få uddannelsen billigere på Oxford.

Hvor svært det bliver at blive optaget, hvor dyr uddannelsen bliver og hvem de første undervisere er bliver uden tvivl afgørende for hvor stor en succes skolen bliver fra dag ét.

Læs Oxfords pressemeddelelse her:

http://www.ox.ac.uk/media/news_stories/2010/100920.html

og mediernes respons her:

http://www.guardian.co.uk/education/2010/sep/20/oxford-university-blavatnik-school-governance

http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-oxfordshire-11370396

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *