Lukas fortæller fra LSE, London School of Economics

Den 20-årige Lukas Slothuus stiftede allerede tidligt bekendtskab med muligheden for en international uddannelse. I dag læser Lukas en Bsc GovernmentLSE – London School of Economics.

Ivysens redaktion har været så heldige at komme i kontakt med Lukas, der fortæller hvordan han gik fra at være en helt almindelig dansk gymnasieelev til i dag at studere på et af verdens førende og mest selektive universiteter.

Lukas var påbegyndt sin gymnasieuddannelse på Alssundsgymnasiet i Sønderborg, da han begyndte at drømme om internationale udfordringer. Han undersøgte derfor mulighederne for at tage sin gymnasieuddannelse i udlandet.
På opfordring fra sin studievejleder endte Lukas med at søge ind på Red Cross Nordic United World College – en international skole i Norge.

RCNUWC optager hvert år seks danske elever på fuldt stipendium. Lukas var blandt de seks heldige danskere, der blev optaget RCNUWC i år 2007. Her levede han sammen med 200 medstuderende fra over 80 forskellige lande.

De to år på skolen var for Lukas en ’øjenåbner’ og en oplevelse, der ændrede hans verdensbillede markant. Især mødet med de mange forskellige kulturer gjorde stort indtryk på ham.

RCNUWC inspirerede Lukas til at fortsætte ad samme sti. Med en International Baccalaureate i rygsækken, efter årene svarende til 2. og 3.g, var Lukas klar til at møde flere internationale udfordringer. Turen gik til London.

LSE – i hjertet af London

Hvorfor valgte du at søge ind på lige netop LSE?

”LSE er kendt for sit politiske engagement og styrke indenfor netop det akademiske felt, der interesserer mig, så det var et åbenlyst valg for mig.”

Af andre faktorer, der havde indflydelse på valget, fremhæver Lukas studiets struktur.

”Udover en meget grundig og avanceret del af politisk filosofi og politisk videnskab, er der næsten frit valg på alle hylder indenfor samfundsvidenskab og humaniora. I mit første år tog jeg derfor både analytisk filosofi og økonomisk teori.”

Lukas indrømmer også at ideen om at bo og læse i hjertet af London bestemt heller ikke var noget minus.

Og Lukas har ikke fortrudt sit valg – LSE lever op til alle forventninger.

Engagementet fra både medstuderende og professorer beskriver Lukas som ’helt utroligt’.
Der findes over 100 forskellige studenterforeninger, hvor de studerende er engagerede i alt fra kulturelle og religiøse til politiske og karriereorienterede grupper.
På trods af den store tilknytning til studenterforeningerne, er de studerende samtidig meget dedikerede hvad angår læsning.
Lukas beskriver det som normalt at læse indtil midnat både fredag og lørdag aften.

Med tanke på ovenstående stilles der altså store krav til selvdisciplin samt evnen til at planlægge sin tid effektivt. Til gengæld ligger ideen om at have et studiejob ved siden af studierne, langt væk fra de studerende på LSE. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre pga. de mange studieaktiviteter, fortæller Lukas. Samtidig er det netop traditionen for de mange studieaktiviteter, der er med til at give universitetets omgivelser en helt særlig atmosfære.

Hvordan ser en dagligdag ud på LSE?

”En af de slående forskelle mellem LSE og f.eks. et amerikansk topuniversitet er, at vores undervisning er meget individuelt anlagt – udover relativt lav kontakttid er der stor fokus på selvdisciplin og evnen til at motivere sig selv. Det betyder, at en gennemsnitlig dag godt kan bestå af en enkelt forelæsning og et enkelt seminar, og det er så det. Resten er op til den studerende.”

Lukas fortæller, at han på en normal dag ofte deltager i et eller flere møder. Det kan enten være i kollegiebestyrelsen, som fakultetsrepræsentant, i en af foreningerne eller i de politiske kampagner, der køres. Der er altså meget tid der bruges i relation til studiet udover undervisningen.

Igen fremhæver Lukas selvdisciplin som en nødvendig egenskab hos de studerende.Når man læser i en storby som London, er der ifølge Lukas konstante fristelser, som man må takke nej til.
Lukas griner lidt af dette, da han udmærket er klar over, at det blot er et luksusproblem, der er tale om.

Hvad er så det bedste ved LSE?

”Det bedste er den sunde konkurrence, der foregår, samt at læse i et utroligt motiverende studiemiljø. Desuden er det en fornøjelse at blive undervist af nogle af de bedste professorer, der findes inden for et givent felt.”

Engagement belønnes – ikke topkarakterer

Hvad ser du som afgørende for at blive optaget på LSE?

”Det er helt klart ikke nok at have gode karakterer for at komme ind. LSE afviser utallige studerende, der har fremragende karakterer. Derfor er det imperativt at have lavet en masse meningsfyldt i sin fritid – personligt var jeg, i Norge, næstformand i elevrådet, arbejdede som frivillig i et projekt for unge, arrangerede ugentlige forelæsninger om politik, skrev for skolens magasin med mere. På et almindeligt dansk gymnasium er det givetvis svært at få gode erfaringer udenfor klasseværelset, men hvis man er proaktiv, kan det godt lade sig gøre. Udover elevråd og sport er det en god idé at have lavet noget direkte relevant for dét studie, man ønsker at læse. Det kan være noget så basalt som at have læst relevante bøger i sin fritid eller at have brugt en sommerferie på at være i praktik et sted.”

Vil uddannelsen åbne døre for dig som ellers ikke ville have været åbne?

Lukas føler sig sikker på, at hans uddannelse fra LSE vil åbne døre for ham. Han peger på tre vigtige faktorer.
Først betydningen af det internationale verdenssyn, som det at studere på et multikulturelt universitet medfører. Dernæst mener Lukas også, at undervisningens meget høje faglige niveau vil anerkendes i jobsammenhæng.
Til sidst lægger Lukas også vægt på, at man ikke skal undervurdere ’the name recognition factor’.

Om dette siger Lukas: ”Hvis en dansk arbejdsgiver modtager 49 ansøgninger fra folk, der har taget sin bachelor på KU og CBS, og en enkelt fra LSE eller Columbia, er det klart at sidstnævnte vil skille sig ud. Det kan jeg allerede mærke, når jeg f.eks. søger internships. Det medfører en form for anerkendelse fra mange folk, hvilket blot motiverer én yderligere.”

Lukas lægger vægt på vigtigheden i at kunne skille sig ud, i en tid hvor det er normen at have en universitetsuddannelse. Dette var også en del af motivationsbaggrunden da Lukas i første omgang valgte at søge universitetsuddannelse i udlandet.

Og Lukas har tænkt sig at fortsætte ad den sti han er begyndt på. Han planlægger også at læse sin mastergrad i udlandet – han har stadig mod på at være væk fra Danmark.
Hvad og hvor han vil læse er dog ikke helt afgjort endnu.

”For tiden balancerer jeg mellem at læse enten Mellemøststudier og arabisk eller International Relations, sandsynligvis i England. Dog overvejer jeg også enkelte universiteter i andre lande. Der er mange ting, der spiller ind, f.eks. økonomi. Det er helt klart en stor hjælp, at man kan få SU-stipendiet til at dække dele af studieafgifterne.”

Inden den tid kommer, regner Lukas med at tage et år fri til at lave noget, der kan få ham til at stå stærkere i ansøgningsprocessen samt konsolidere hvilket studie, han vil læse. Drømmescenariet ville være en praktikplads på en ambassade i Mellemøsten, eller i Europa-Parlamentet.

Hvad tænker du om fremtiden – hvad vil du gerne?

”Jeg er meget politisk engageret, og jeg håber at kunne fortsætte dette i fremtiden. Efter mine studier er planen at tage tilbage til Danmark før eller siden. Både den kritiske journalistik samt den egentlige politiske proces er to områder, jeg sigter mod. Det er tydeligt, at inspiration og erfaringer fra udlandet vil være til stor gavn for måden, hvorpå beslutninger bliver truffet i Danmark. Netop derfor mener jeg, det er en markant fordel at have oplevet forskellige kulturer samtidig med at få en verdensklasseuddannelse. Der er i Danmark en tendens til at skue indad, selvom vi har sprogkundskaberne og kvalifikationerne til at engagere mere med den øvrige verden. Det vil jeg gerne forsøge at ændre.”

Det er værd at søge

Har du nogle gode råd til danske unge der ønsker at studere i udlandet?

”Det er vigtigt ikke at lade sig slå ud af ansøgningsprocessen. Mange vil opleve, at de ikke har den nødvendige selvtillid især i forhold til sprog, men det er stadig værd at søge. At tage International Baccalaureate i stedet for en almen studentereksamen er helt klart en fordel, da man dermed er vant til undervisning på engelsk. Samtidig er det lettere for universiteterne at forholde sig til karaktererne. Men det kan stadig lade sig gøre at komme ind med en dansk studentereksamen”

Hvad kan man gøre som gymnasieelev for at kvalificere sig til optagelse på LSE?

”Som nævnt tidligere skal man være et ‘helt’ menneske – topkarakterer tages for givet, og det er derfor nødvendigt at tilbyde mere end blot dette. Universiteterne er ikke kun interesserede i at producere akademiske forskere; de vil uddanne talentfulde unge til alle facetter af erhvervslivet og den offentlige sektor, samt politiske ledere.”

Det er altså vigtigt at kunne tilbyde noget ekstra – og det ekstra handler om menneskelige kvalifikationer.
At engagere sig i f.eks. hjælpearbejde uden for skolen, som der ellers ikke er tradition for i Danmark, er ifølge Lukas en stor fordel, hvis man vil optages på LSE eller andre topuniversiteter.

Et godt råd er at bruge meget tid på at lave sit ’Personal Statement’ – det er en af de eneste muligheder man har for at skille sig ud fra mængden – og at skille sig ud fra mængden er netop hvad Lukas gør.

Redaktionen takker Lukas Slothuus for at ville dele sine oplevelser og erfaringer med os.

Stina Ørregaard Andersen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *