Lone Thomsen

Lone er født i Århus, og fik som den første fra sin familie en studentereksamen. Den fik hun i 1979 fra Silkeborg Gymnasium med et gennemsnit på 9,3. Efter gymnasiet tog hun til Paris som au pair for at komme tættere på det franske sprog. Hun kom så tæt på det franske sprog at hun blev optaget på det prestigefyldte universitet Sorbonne, hvor bl. andre Marie Curie, Pol Pot og den nuværende Pave har gået; “Jeg søgte bare” siger Lone, som ikke tænkte videre over hvilke døre det ville åbne, hun vil bare gerne lære mere fransk.

For mange lektier

Da hun var færdig med sit franske eventyr, og gerne ville igang med noget uddannelse i Danmark, valgte hun at indskrive sig på lærerseminariet i Århus. Der gik hun i 4 mdr. før hun droppede ud; “Der var for mange lektier”, svarer Lone smilende da hun forsøger at huske grunden til at hun valgte at droppe ud. Lone følte at mens hun sad på skolebænken på seminariet, gik livet forbi hende uden for vinduet. Hun ville have eventyr og lærdom på livet, ikke kun i teorien.

Efter at have forladt seminariet, tog Lone til København og arbejdede på forskellige børneinstitutioner, og tog derefter ud og rejste i 7 måneder før hun besluttede sig for at søge ind på Ergoterapeutskolen, som hun færdiggjorde fra ’81-’84. Som nyudklækket ergoterapeut arbejdede hun ½ år med handicappede.

Pludselig fik hun den idé at det kunne være sjovt at kommet til USA og læse videre da hun manglede lidt forandring. Hun søgte derfor ind på New York University på Lower Manhatten, som på mange fagområder bliver anset som det mest internationale universitet i verden og det bedste ikke Ivy-Universitet i USA (UC, Berkeley, Stanford og University of Chicago vil muligvis være uenige). Her blev hun som den første ergoterapeut i danmarkshistorien optaget på The Advanced Masters Degree in Occupational Therapy with Specialization in Mental Health, med både bil, bolig og dagligdag betalt fra alle de legater hun søgte og modtog.

Hvad fik du ud af dine to år i USA?

“Det var utrolig lærerigt at forskning og praktik blev anset som noget uadskilleligt. Jeg arbejde på et hospital ved siden af studierne hvor jeg hver dag på arbejdet implementerede det jeg lige havde lært i undervisningen i min praktiske omgang med patienterne. Det er unikt, og var på det tidspunkt ukendt for det danske system.”

På det mere personlige plan svarede hun:

“Jeg vil aldrig glemme min tid i New York. Jeg lærte at tale 3 gange hurtigere hvilket var et krav hvis man ville have mest ud af en mulighed for at sige noget før den forsvinder. Alt gik stærkt, og det er ikke løgn når folk siger at USA, i hvert fald New York, er mindst 10 år foran resten af verden.”

Lone beskriver det at tage til USA, især New York, som et kæmpe kulturchok, men at vende tilbage til andedammen et endnu større kulturchok:

“I Danmark var praktik og forskning adskilt. Selvom man kunne nå langt i forskningen og konstant finde nye og bedre metoder, blev man i praksis ved med at gøre de ting man altid havde gjort. Mine danske kolleger var simpelthen ikke indstillet på at følge med forskningen som hele tiden rørte på sig.”

Adspurgt om hvad hun tror gjorde den afgørende forskel for at lige hun blev udvalgt til en af de ombejlede pladser på NYU, svarede hun uden tvivl: “Sorbonne”.

Lone fortsatte sit virke som ergoterapeut på Hvidovre Hospital, hvor hun med den viden hun havde opnået i USA forsøgte at bringe det nyeste til professionen.

Jeg takker Lone for interviewet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *