Læs om Isis’ liv på University of Oxford

Ivysens redaktion har været så heldig at få lov til at stifte bekendtskab med og interviewe Isis Amelie Hjorth, som på nuværende tidspunkt læser en Ph.D på Oxford Internet Institute, University of Oxford. Isis er 31 år, er uddannet i Retorik fra Københavns Universitet, og har desuden en MSc i Teknologi & Læringsteori fra Oxford Universitetet (Department of Education).

Efter Isis havde afsluttet en kandidatgrad i retorik på Københavns Universitet, gik det op for hende, at hun gerne ville gøre akademisk karriere; dog hverken i Retorik eller i Danmark. Derfor begyndte hun at undersøge muligheder for at tage en samfundsvidenskabelig Ph.d. grad i udlandet.

”Efter at jeg havde browset omkring 50 udenlandske universiteters hjemmesider igennem, fandt jeg det sted jeg allerhelst ville læse: Oxford Internet Institute på Oxford Universitet. Men jeg kunne godt se, når jeg kiggede de studerendes online profiler igennem, at jeg manglede både forskningserfaring og publicerede videnskabelige artikler. Så jeg tænkte at jeg var nødt til at gøre noget for at kvalificere mig yderligere før jeg kunne søge ind på et af eliteuniversiteterne”

Isis havde en del erhvervserfaring fra mere kreative fag så som journalistik, tekstforfatteri og teaterarbejde, men begyndte at se sig om efter forskningsassistent-stillinger:

”Jeg fandt et jobopslag på Oxford Universitets hjemmeside, hvor de søgte en forskningsassistent på fuld tid til et forskningsprojekt om børn og unges brug af informationsteknologi i uformelle læringssituationer, og så søgte jeg jobbet. Jeg tænkte at det var et ”long-shot”, men tog alligevel over til nogle veninder i London de dage der var jobsamtaler, så jeg var i nærheden hvis de nu skulle kalde mig til en samtale. Da jeg var i London ringede jeg så til lederen af forskningsprojektet, og spurgte – høfligt og alt det der – hvornår jeg kunne afvente svar på ansøgningen. Jeg fik at vide at jeg var blevet shortlisted, men ikke var kaldt til samtale på grund af manglende forskningserfaring. Men han ville gerne se mig til en samtale om alternativer, og han foreslog mig at søge ind på den Masteruddannelse (kandidatuddannelse, red.) han var leder af (MSc i Teknologi & Læringsteori, e-learning). Det gjorde jeg så!”

Isis blev optaget på Masteruddannelsen på Oxford, og endte med at arbejde som deltids-assistent på forskningsprojektet gennem de 12 måneder MSc’en tog. Mens hun skrev speciale, blev der opslået et Ph.d. stipendiat på Oxford Internet Institute finansieret af UK’s humanistiske forskningsråd.

”Det var ret vildt, for det var jo dér jeg allerhelst ville være, men jeg havde været til en del seminarer og forelæsninger på Oxford Internet Institute (OII) under min masteruddannelse, og jeg tænkte at jeg ikke havde en chance for at at komme ind – på OII foregik undervisningen på et niveau der var endnu højere end på min MSc. En lille smule skræmmende må man sige. Men jeg søgte ind alligevel”

Det endte lykkeligvis med at Isis blev optaget som Ph.d.-studerende på Oxford Internet Institute sponsoreret af det Humanistiske Forskningsråd i England (AHRC). Isis har nu afsluttet det første år af sit Ph.d.-forløb, og hun forventer at afslutte sit forskningsprojekt om 2,5 år.

Niveauet her er noget helt andet

Hvordan er det at gå på Oxford?

”Det er helt vildt stimulerende at læse på Oxford! Jeg vil virkelig anbefale alle, der har lyst,til at søge. Det er ikke sådan at man har et studieliv, og så et liv ved siden af – det flyder helt sammen her. Det er jo så både på godt og ondt, men altså. Der sker virkelig meget, hele tiden. Én ting er at du har dine egne studier, og din gang på dit institut, men derudover er der bogstaveligt talt mindst 15 forskellige forelæsninger eller seminarer eller workshops på andre institutter hver dag i semestertiden, og de er åbne for alle studerende. Plus der er collegerelaterede events og forelæsninger – de er ofte af mere social karakter, fx vinsmagning eller filmaftner eller bal af en eller anden art. Man kan også spise måltider i ens college hver dag, hvis man vil, og så sidder man pludselig og hører om kvantefysik eller neuroscience eller noget helt tredje man ikke engang anede eksisterede”

Isis fortæller at man som overbygningsstuderende dels er tilknyttet et institut, hvor ens forskningsarbejde og undervisning finder sted, og så et college:

”Som overbygningsstuderende er ens college ikke involveret i ens uddannelse på nogen måde – det er de til gengæld for BA studerende, som modtager al deres undervisning på deres college. Da jeg startede herovre tænkte jeg at det var et lidt mærkeligt system, for groft sagt kan man sige at som overbygningsstuderende er de der colleges i virkeligheden bare en form for social klub hvor man kan komme og feste, smage vin, gå til foredrag og spise frokost. I starten syntes jeg det var overflødigt, og en lille smule latterligt at man var tvunget til at betale for at være medlem. Men jeg må sige at med tiden kan jeg godt se noget af fidusen i det. For det er helt sikkert noget der giver en forståelse for andre akademiske fagretninger – man udvikler en stor tværfaglig forståelse uden egentlig helt at opdage det før senere”

Om alle aktiviteterne fortsætter Isis:

”Der er også så mange interessante kulturelle tilbud at man skal passe på ikke at blive alt for F.eks. er der 3-5 teaterproduktioner om ugen i semestertiden, produceret af studerende og de er ofte overraskende gode. Jeg håber selv at sætte et stykke op i marts 2012”

I forhold til det faglige niveau på Oxford tilføjer hun:

”Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke synes at min uddannelsesmæssige bagage fra Danmark har rustet mig godt nok. Jeg har tænkt ret meget over hvor relativ lidt jeg lærte på KUA, Københavns Universitet. I hvert fald i sammenligning med her fra Oxford. Her er også et helt andet tempo og niveau, måske kan det være en lille del af forklaringen: Hvor man i Danmark snildt kan have et studiejob, lave en masse ved siden af, og måske endda leve op til studieordningernes bekendtgørelsers krav med venstre hånd, så kræver det altså et anderledes engagement at gennemføre studierne herovre”

Isis nævner at en af de store udfordringer på Oxford er de formater der er:

”For eksempel skriver man en del essays herovre. Og genren er anderledes end dem jeg var vant til på Københavns Universitet. Formatet er kortere, det er en lidt anderledes type argumentation og man skal aflevere essays hyppigere. Selvfølgelig er der også et speciale, men det er, i hvert fald for danskere tror jeg, en mere velkendt genre. Så de dér essays er noget man godt kan øve sig lidt på inden man tager af sted, så man kommer godt fra start. Så slipper man måske også for den første dårlige karakter”

Men der er også hierarkiske forskelle er i det britiske system:

”I England er man studerende når man læser sin Ph.d.. Studerende med stort S. Hvor man i Danmark er den del af fakultetet, har undervisningspligt, og i øvrigt er ansat med løn og hvad der dertil hører, så har man ufatteligt lidt at skulle have sagt som Ph.d. på Oxford. Det kan da godt være lidt frustrerende – altså, jeg har en BA og to kandidatgrader, og har arbejdet en hel del år, og jeg er da lidt træt af blive ved med at have en ‘studerende-etikette’ på maven, og fortsat skulle aflevere opgaver og få tildelt karakterer . Herovre siger de f.eks. at Ph.d.-studerende ikke må undervise, fordi Oxford Universitet ikke kan have studerende til at undervise andre studerende”

Kan du med en dansk uddannelsesbaggrund følge med på Oxford?

”Man får generelt lidt dårligere karakterer her, men det gælder de fleste, der ikke har taget deres BA her på Oxford. Og der bliver ikke lagt skjul på, at der skal relativ meget til for at få en god karakter Men når det er sagt, så er det gået meget fint. Man skal nedjustere forventningerne en lille smule, arbejde en hel del hårdere, og forstå hvordan systemet adskiller sig fra ens velkendte – så går det. Jeg tror at man generelt står fint med en dansk uddannelsesbaggrund – nogle måske bedre end andre. Før jeg startede var jeg bekymret for om mit engelske ville slå til, fordi jeg ikke har været vant til at skrive akademisk engelsk. Jeg var bange for at jeg ikke ville være god nok. Men det gik faktisk fint. Selvfølgelig er man udfordret i forhold til folk der har engelsk som modersmål, men jeg tror ikke man må glemme at vi som danskere faktisk behersker engelsk langt bedre end mange andre nationaliteter”

På baggrund af dine erfaringer, hvad tror du så er afgørende for at man kan komme til at læse på Oxford?

”Karakterer betyder selvfølgelig noget. Jeg fik 12 i mit speciale fra Retorik, og havde også gode karakterer i øvrigt. Det gav mig en følelse af at jeg godt kunne tillade mig at søge. Måske en lidt åndssvag følelse, for jeg tror at der er mange andre parametre der spiller mindst lige så meget ind, så man ikke skal lade sig afskrække hvis man ikke har totalt høje karakterer. Og det er også svært at oversætte de der karakterskalaer alligevel. Men man skal gøre sig umage og tænke strategisk hvis man vil søge ind. Jeg tror at det er vigtigt at få en kontakt på det institut man er interesseret i at søge ind på, evt. en forsker. Men man skal absolut ikke kontakte nogen med mindre man har sat sig ind i hvad de har publiceret, og selvfølgelig skal ens eget forskningsområde eller uddannelse eller speciale have relevans for deres. Man behøver ikke nødvendigvis at forstå det de laver tilbundsgående, men man skal kunne stille relevante spørgsmål”

Isis foreslår at man under sin uddannelse tager kontakt til de undervisere som man forestiller sig kan vejlede ens speciale da det kan være dem der afgør hvorvidt du kommer ind når du søger:

”Du kan fx skrive en kort og konkret mail som skal kunne kan besvares relativt let, ikke noget med 5-10 spørgsmål, som du i øvrigt kunne have googlet dig til. I næste step kan man venligt forhøre sig om det ville være muligt at mødes face-to-face i 15 minutter, hvis det er muligt. Og hvis det er det, så tropper man op personligt. Oxford er relativ let at komme til billigt fra Danmark. Så hvis man er seriøs i sit ønske om at blive optaget, så er det dét værd at flyve herover på en research tur. Jeg tror at det er en af de ting der virkelig forøger ens chancer”

Hvordan betaler man for at gå på Oxford?

”I forhold til mange andre lande, har man faktisk en god mulighed for som dansker for at søge legater. Jeg blev overrasket over hvor ”billigt” det er at læse herovre. Jeg havde en opfattelse af at det ville være helt sindssygt dyrt at læse på Oxford, men det er ”kun” omkring 50.000 kroner for den MSc jeg tog, og med legater kan det kan betales. Jeg fik i hvert fald min masteruddannelse og leveomkostninger dækket sådan. Desværre er der ikke så mange legater rettet mod Ph.d.-uddannelser, så der er det meget sværere. Selv står jeg i den situation – fordi jeg som non-UK-borger ikke er berettiget til det fulde stipendium – at jeg mangler penge til at kunne betale mine leveomkostninger. Og på grund af mit AHRC Scholarship må jeg maksimalt arbejde 6 timer om ugen. Så faktisk kan jeg godt være fristet til at sige, at hvis man kan få sin Phd i Danmark, så er det bestemt ikke nogen dårlig deal. Men en master skulle være til at finansiere som sagt”

Det er vigtigt at søge tidligst muligt

Ved du noget nu som du gerne ville have vidst da du søgte?

”Jeg har i hvert fald fået øjnene op for at man kunne have taget af sted efter bacheloren i Danmark. Jeg kender en der er gået direkte til Oxford fra bacheloren i Danmark, og en som får meritoverført hele sin Oxforduddannelse til hans kandidatgrad i Danmark. Han får altså begge kandidatgrader på to år. Det er da mega smart”

Har du nogle sidste råd til andre der gerne vil af sted?

”Der er tre ansøgningsfrister om året. Mit indtryk er at man står bedre hvis man søger om optagelse i den 1. eller den 2. runde af ansøgningsfrister. Det seneste tidspunkt man kan søge er vist i starten af marts, og det tidligste er i oktober. Men altså som sagt er det vigtigt at etablere en eller anden form for kontakt til det institut man vil søge på. Har man ikke gjort det, så vil jeg anbefale at man venter med at søge til den næste frist og etablerer kontakt i mellemtiden”
(Se hvordan du etablerer kontakt til en underviser i udlandet)

Afslutningsvist fortæller Isis at hun ikke på nuværende tidspunkt har planer om at tage tilbage til Danmark.

Redaktionen takker Isis for et godt interview og indblik i studielivet som Ph.d.-studerende på Oxford.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *