Københavns Universitet det 7. bedste i Europa

Københavns Universitet bliver nu af det kinesiske Academic Ranking of World Universities rangeret som det 40. bedste universitet og det 7. bedste i Europa. Det er ikke uden betydning for de danske studerende der gerne vil til udlandet. For jo flere udenlandske studerende der tager til Danmark og jo højere Danmark kan findes på ranglisterne, des bedre står de danske studerende i konkurrencen om de internationale pladser på eliteuniversiteterne.

Selvom man skal passe på med at lægge for meget vægt på diverse ranglister, er de med til at indikere hvor meget f.eks. dit gennemsnit betyder. Det er ingen hemmelighed at det nok er sværere at score topkarakterer på Yale og Oxford end det er på Københavns Universitet. Men hvis du søger ind med en god karakter på eliteuniversiteterne og de er klar over at dit universitet er fremme i forskningen og har en høj kvalitet af uddannelse, kan det være med til at kvalitetsstemple dig som studerende. Det er klart at eliteuniversiteterne ved mere om universiteterne i top 50 end dem i bunden af top 400.

Vi kan kun håbe på at universiteterne trods besparelser kan holde det høje niveau de kommende år.

Læs mere her: http://politiken.dk/uddannelse/article1039084.ece

og ranglisten her: http://en.wikipedia.org/wiki/Academic_Ranking_of_World_Universities,_2010

Tags: Århus Universitet, Harvard, Københavns Universitet, Yale

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *