Harvard og Oxford, verdens mest politiske universiteter

Der er i mange kredse stor uenighed om hvorvidt eliteuniversiteterne er hypede og rent faktisk er pengene værd. For vi kan alle nævne eksempler på store mennesker som er kommet langt uden at have betalt de millioner det kan koste dig at uddanne dig i det internationale ranglister vil kalde “toppen”. For er Columbia og Stanford skyld i at deres elever klarer sig statistik bedre efter studiet, eller søger studerende der i forvejen var gode og havde stort potentiale mod universiteter som de nævnte fordi der er prestige i at gå der, hvor det afgørende i deres fremtid altså ikke er selve det at de har opnået uddannelse ved eliteinstitutionerne, men derimod de evner de havde i forvejen.

Om hønen kom før ægget er svært at sige. Men der er ingen tvivl om at ingen kommer foran Harvard og Oxford når det handler om at sætte sit stempel på mennesker der bagefter går ud og leder nationer i krig og fremgang, samt skriver den historie vores børnebørn skal terpe for at komme ind på… Ja, Harvard og Oxford.

For selvom den omstændighed at Harvard har uddannet 8 amerikanske præsidenter, og at Oxford står bag 26 prime ministers i England, kan virke imponerende i sig selv, bliver det overskygget af den utrolige evne universiteterne har haft til at uddanne folk der senere skulle komme til at lede andre nationer end USA og England.

Fra 1945 til i dag har 71 statsledere fra 41 lande enten studeret eller på anden vis været associeret med Harvard eller Oxford. Og tendensen ser ikke kun ud til at fortsætte, men ligefrem at stige. En stor undersøgelse viser at 11% af USAs politiske elite uddannet mellem 1950 og 2000, altså folk der potentielt kan blive præsidenter i dag, udspringer fra Harvard (7% fra Yale).

Lande som Indien, Ghana, Mexico, Peru og Thailand ser ligefrem ud til at gøre en tradition ud af at udpege ledere fra Oxford og Harvard. Også den største konkurrent til Hugo Chavez i Venezuela, Leopoldo Lopez, kommer fra Harvard.

Ivysen har tidligere skrevet at man skulle gå på Harvard eller Yale for virkelig at nå frem i rækkerne. Det vil redaktionen gerne trække tilbage, og tilføje Oxford til listen.

Læs mere om undersøgelsen her:

http://www.foreignpolicyjournal.com/2010/05/09/oxford-and-harvard-the-worlds-political-universities/2/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *