Fra gymnasiet til Yale University

Yale University kræver ingen introduktion. Universitetet er berømt for dets verdensklasse undervisere, der oftest er ledende figurer i deres område, og skolens fantastiske campusmiljø. Det siges at man skal have en god grund til at forlade området, da alt du har brug for bliver tilbudt af universitetet på campus, det være sig museer, biografer, sportsfaciliteter med mere.

Men ligeså kendt som universitetet er for at tilbyde verdens bedste uddannelser, ligeså usandsynligt vurderer mange det er at komme ind både i forhold til faglige og finansielle krav. Endnu mere frustrerende er tanken om, at hvis du rent faktisk kommer igennem nåleøjet, får gældsat dig for årtier for at kunne betale uddannelsesafgiften, og så møder et undervisningsniveau og krav som du slet ikke kan leve op til.

Redaktionen på Ivysen har været så heldig at kunne stille Mikkel Krüger Krenchel nogle af disse spørgsmål med håbet om at han gennem sin egen historie kan kaste lidt lys over de ovenstående frustationsmomenter. Mikkel blev efter studentereksamen optaget på Yale University hvor han læste sociologi og internationale studier fra år 2005-2009.

Mikkel har roet i sin ungdom, og gik på grund af sin sport på Team Danmark-ordningen i gymnasiet således at han tog den på 4 år i stedet for 3. Mikkel fortæller at han forholdsvist tidligt i sit gymnasieforløb havde lyst til at tage ud og se verden, men han følte sig ikke færdig med at uddanne sig.

Efter Mikkel havde været til VM og hans resultater lå tilgængelige for verdens rotrænere, begyndte han at blive kontaktet af trænere fra Harvard, Princeton, Yale med flere:

”Jeg tænkte ”hvad sker der her”, det var helt uforståeligt. Jeg blev så fløjet til USA et par gange for at tale med dem og se stederne. Jeg endte med at stå med valget mellem Harvard og Yale. Jeg valgte så Yale hvor jeg tilbragte de næste fire år, det var en super fed oplevelse.”

Mikkel fortæller at under hele forløbet op til optagelsen var det store problem hvordan han skulle betale for at kunne gå der:

”Jeg fik ikke nødvendigvis økonomisk hjælp bare fordi jeg roede. Jeg var sidestillet med alle andre. Men heldigvis har Yale, Harvard, Princeton og et par stykker af de andre det der hedder ”financial aid” på undergraduatedelen(bachelor, red.). Når du søger, kigger de på din økonomi, og hvis de kan se at du ikke kan betale hele beløbet, hjælper de med det beløb du mangler.”

Baseret på omstændighederne da Mikkel gik på Yale, fortæller han at det kan være ret meget universiteterne støtter med:

”Da jeg gik der, havde Yale vist en tommelfingerregel med at for alle hvis familie tjener under $200.000 er der mulighed for at få hjælp. Der er det vist over 50% der får hjælp. Tjente din familie under $60.000 om året, betalte de det fulde beløb. Med lidt legater, fik jeg næsten betalt det hele. Det betyder at jeg efter uddannelsen kun stod tilbage med et SU-lån, og var altså ikke bundet til at skulle ud og finde et job hvor jeg skulle tjene en masse penge for at betale et kæmpe lån tilbage.”

Mikkel fortsætter:

”Det er ikke alle universiteter der sidestiller internationale studerende(ikke amerikanere, red.) med amerikanere når det kommer til financial aid. Så vidt jeg ved er det kun Harvard, Princeton og Yale af de store der støtter internationale helt .”

(se den fulde liste her:http://en.wikipedia.org/wiki/Need-blind_admission)

Står du så dårligere i forhold til andre studerende hvis du søger om penge i din ansøgning?

”Harvard, Yale, Princeton med flere (Amherst, Williams & Middlebury College, MIT og Dartmouth, red.) adskiller din ansøgning om optagelse fra din ansøgning om finansiel støtte. Det har en kæmpe betydning da de så når de læser din ansøgning om optagelse udelukkende vurderer dig som person og hvad du kan bidrage med og få ud af at gå på universitetet, uden økonomiske overvejelser. Yale, Princeton og andre har den holdning at alle skal kunne gå på universiteterne, uanset økonomisk baggrund. Men sådan er det ikke alle steder. Det er dog et felt der i rivende udvikling, og de store universiteter konkurrerer om hvem der kan give mest hjælp. Selv i den tid jeg gik på Yale skete der en masse på området.”

Den i stigende grad populære praksis med kun at vurdere ansøgerne på deres personlige og akademiske baggrund bliver betegnet som “need-blind”. Det betyder at hvis du kommer ind på din ansøgning, er du inde på universitetet, selvom du ikke selv har råd.

Med hjælp fra Yale kom Mikkel altså af sted uden en kæmpe gæld. Men hvordan var det at gå der?

”De første 2 år kunne jeg vælge fag fra alle hylder. Jeg har taget alt fra sociologi og filosofi til økonomi og astronomi. Det var meget vigtigt for mig, da jeg på det tidspunkt gerne ville prøve det hele. Jeg vidste ikke hvad jeg ville læse, bare at jeg ville udfordre mig selv akademisk. Det betyder at jeg er bekendt med mange fagområder, men også at jeg er meget uspecialiseret. Alt i alt var Yale en fantastisk oplevelse.”

Man kan godt følge med

Hvordan var niveauet i forhold til det danske?

”Det var enormt svært at følge med den arbejdsbyrde de ligger for dagen. Det var et chok for mig. Men det havde måske været det samme hvis jeg var startet på et universitet i Danmark. Jeg læste en bog pr. uge pr. fag, og når man så har flere fag, løber det hurtigt op. På det faglige plan kan man godt følge med når man kommer med en dansk uddannelsesbaggrund, man skal bare lige op i deres gear. ”

Mikkel forklarer også at der fundamentale forskelle i måden hvorpå man bliver vurderet:

”Hvor jeg var vant til det gamle 13-talsystem hvor man hvis man laver noget kreativt og tænker ud af boksen kan forvente at score nogenlunde højt, bliver man i USA mødt af et system hvor man skal lave præcist det der forventes og så gøre det rigtigt godt. Det er sådan man scorer point derovre, og det skal man lige vænne sig til.”

Står man stærkere eller svagere med en dansk studentereksamen i forhold til en amerikansk high school elev når man bliver optaget?

”Jeg tror at man fra Danmark kommer meget forberedt til de diskussioner der er der. High School studerende har terpet tests, men de har hverken selvtilliden eller træningen til at tage en diskussion med en professor der er ekspert i sit felt. Det er vi fra Danmark klædt ret godt på til da vi er selvstændige og tør sige vores mening. De er så til gengæld vant til arbejdsbyrden og systemet hvor det gælder om at opfylde de præcist definerede krav.”

Hvordan blev du modtaget i Danmark med din Yale-grad?

”Der er mange der får et problem når de kommer tilbage til Danmark med en amerikansk degree, da mange arbejdsgivere ikke forstår at man ikke er mere specialiseret. På trods af den grad du sidder med, spørger de ”Hvad kan du så?””

I Mikkels tilfælde betød hans bredde uddannelse også at han ikke kunne fortsætte med Sociologi på Københavns Universitet da han kom tilbage. Hvis han ville i gang, måtte han starte forfra da han ikke havde haft de samme fag som de andre studerende.

Mikkel er nu konsulent, og efter han graduerede i USA, har han været medlem af Yale’s Alumni School Committee, hvilket betyder at han som tidligere Yale-studerende er med til at interviewe og evaluere forhåbningsfulde danske ansøgere til Yale’s undergraduate uddannelser (bachelor, red.) for at se om de som personer kan bidrage til det sociale og intellektuelle miljø på Yale.

Danskere er værdifulde

Hvad skal der til for at komme ind på Yale?

”Min personlige teori er at der ikke er så mange der søger direkte fra Danmark til Yale, desværre. Man skal tænke på at det for universiteterne derovre er værdifuldt at få en dansker. Danskere bidrager til universiteternes statistik over hvor mange nationaliteter de har repræsenteret på skolen, og danskere kommer med et nyt og anderledes perspektiv. Man skal selvfølgelig leve op til nogle krav, men som dansk ansøger kæmper du også mod andre danske ansøgere. Jo, man skal have gode karakterer, gerne have lavet ting udenfor skolen som er også er inspirerende og have et drive. ”

På baggrund af Mikkels viden om ansøgningsprocessen fortsætter han:

”Firkantet sagt, skal man prøve at sandsynliggøre at man kan gøre en af to ting engang i fremtiden; 1) Tjene mange penge, så man kan give penge tilbage til universitetet eller 2) gøre en forskel, blive en autoritet eller blive kendt indenfor et felt så det kan smitte af på skolen. Det kan være alt fra ulandsarbejde til noget religiøst, man skal bare vise at man kan tage det rigtigt langt og blive succesfuld med det. Derudover, skal man være en behagelig person. Det er ikke nok at være super dygtig til alt muligt. Man skal vise at man er et helt menneske, især på Yale. Det handler meget om at kunne indgå i et fællesskab mens man er der og bidrage aktivt til stedet. Man skal tænke på andre mennesker og medstuderende, og ikke have rundsave på albuerne. For det er ofte en fejl når folk ansøger – de fokuserer for meget på dem selv og det de har opnået, og de giver derfor ikke et billede af at de er hele mennesker der kan indgå i et samarbejde med andre.”

Redaktionen takker Mikkel mange gange for hans brugbare oplysninger om at gå direkte fra gymnasiet til en eliteinstitution i USA,og for hans vidtrækkende viden om ansøgningsprocessen.

For at læse mere om studieafgifter på diverse universiteter i USA, kan du læse mere her om ca. priser:
http://www.admissionsconsultants.com/college/ivy_league_financial_aid.asp

Læs mere om “need-blind”-universiteter her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Need-blind_admission

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *