Ivysen har fået den ære at interviewe en af de danskere der har begivet sig ud over landets grænser i søgen efter viden på et af verdens eliteinstitutioner såsom Cambridge, Oxford, Harvard og Yale med flere.
Stefan Mård har danske forældre, men er født og opvokset i udlandet. I løbet af sin barndom har han boet i flere lande, og han flyttede først til Danmark i 8. klasse da han startede på Herlufsholm Kostskole. Her gik han i 5 år, til og med 3.g. Derefter tog han direkte ind på Handelshøjskolen i København og startede på et studie der var helt nyt dengang, HA.fil, Filosofi og Økonomi:
”Under min bachelor tog jeg seks måneder til Australien og ”læste”. Det var ikke seriøst, men det var heller ikke meningen. Det gik mere ud på at feste” – fortæller Stefan.
Efter hans bachelorgrad i Filosofi og Økonomi læste Stefan videre på kandidaten Cand.Merc.Fil. Men allerede efter et år i forløbet, fik Stefan lysten til at gøre noget andet:
”Jeg fik idéen om at søge ind på et andet universitet. Det var nok med baggrund i at jeg havde klaret det ret godt på bacheloren. Jeg tænkte at jeg havde gode karakterer, og jeg ville gerne finde ud af hvad jeg kunne gøre med dem ud over gennemsnittet i sig selv”
Stefan besluttede sig for at undersøge mulighederne for at tage en hel grad i udlandet i stedet for udveksling. Med undersøgelser, forberedelser og diverse prøver man skulle gennemføre for at kunne blive optaget, estimerer Stefan at han gik i gang 12-18 måneder før det tidspunkt han håbede at blive optaget på. Han søgte ind på flere universiteter, inkl. London School of Economics, Stanford, Berkeley, Cambridge og Oxford.
”Jeg kom ind på flere af dem og valgte til sidst Cambridge. Det gjorde jeg af tre årsager: 1) Jeg ville hellere bo i England end USA, 2) Jeg ville hellere tage en 1-årig end en 2-årig uddannelse og 3) det var billigere, hvilket viste sig ikke at være afgørende alligevel da legaternes størrelse følger omkostningerne – men det vidste jeg ikke dengang. Og så har vi jo alle sammen set Inspector Morse – som godt nok er fra Oxford – og det hyggelige engelske landskab, så Cambridge var også interessant for mig på den front”
6000 ansøgere til 40 pladser
Stefan blev optaget på Master of Philosophy in Development Studies på University of Cambridge:
”De påstod at der var over 6000 ansøgere til de 40 pladser. Det er vist nok værre andre steder. Men der kan jo godt være en masse folk der har sendt noget crap ind. Dem jeg læste med var dog nogle imponerende folk. Mange af mine nye medstuderende havde mange års erfaring, nogle sågar oppe på 4. Manager niveau i Verdensbanken og FN, og en havde afsluttet en 4-årig periode som borgmester for en millionby i Kina. I mine øjne var det sgu nogle ret seje folk”
Stefan belyser også at det at komme fra Danmark i denne sammenhæng kun er en fordel:
”Kom du fra Italien, var det et krav at du havde en PhD for at komme ind på denne linie. Sådan vurderer Cambridge landenes grader forskelligt. Kom du fra Danmark, kunne du komme ind med din kandidatgrad”
Om sine nye Cambridge-studier fortæller Stefan:
”Under min uddannelse i Danmark havde jeg selv sat mine egne mål og jeg ville selv kunne vælge hvilke opgaver jeg ville skrive. På Cambridge fik du at vide at du kunne vælge mellem 3 opgaver og så skulle du lave en af dem. På den måde var studiet ikke sværere, men anderledes”
Stefan fortæller at en ting der dog klart adskilte sig var arbejdsmængden, som var markant højere:
”Arbejdsbyrden var nok 3 gange højere end jeg havde oplevet i Danmark. Man skulle underskrive en erklæring om at man ikke ville arbejde ved siden af studiet. Der var skriftlige opgaver næsten hver uge, og her taler vi altså 5-10 sider med referencer fra mange bøger. Derudover skulle vi lave slides og holde oplæg, og så var der selvfølgelig de store eksamensopgaver ved siden af… Jeg husker dog også at jeg festede en del”
Ved nærmere eftertanke kommenterer Stefan at det var hårdt, men også til at klare:
”Det var nu okay. Jeg husker at det var presset, men ikke utåleligt. Man skal jo altid være lidt presset”
Stefan fortæller at de studerende på hans uddannelse allerede blev rekrutteret af virksomheder og organisationer udefra på et tidsligt tidspunkt:
”De kom ud på Campus i modsætning til i Danmark hvor man ofte selv skal opsøge mulighederne. I den proces blev jeg enig med mig selv om at arbejde for FN i Sydamerika. Efter det ville jeg gerne hjem at læse igen. Gennem nogle forbindelser fik jeg et en praktikplads i det nordlige Sydamerika hvor jeg så fik lov til at arbejde med forretningsudvikling med UNDP (United Nations Development Programme, red.). Efter det besluttede jeg mig for at tage hjem. Dermed var jeg på pause fra min danske kandidatgrad i ca. 2 år, så man kan godt sige at jeg var en langsom studerende på papiret”
Hvad lavede du i UNDP?
“I UNDP Guyana startede jeg med at arbejde på den årlige ”Millennium Development Goals” rapport for landet, men det varede ikke længe før jeg sammen med en kollega udviklede et (dengang) nyt koncept: et bredt samarbejde mellem regeringen, FN systemet og erhvervslivet, som havde til formål at finde måder hvorpå virksomhederne kunne hjælpe i væsentligt højere grad og meget direkte med at bekæmpe fattigdom.”
Stefans projekt endte med at afføde et stort antal tiltag i regionen på tværs af firmaer og regeringer:
“Inden jeg rejste blev projektet nomineret til ”UNDP Administrator’s Innovation and Commitment Award 2005”, et permanent sekretariat blev sat op til at støtte og følge op på alle aktiviteterne, og det største universitet i regionen etablerede et trænings- og forskningscenter dedikeret til samme felt; private sector driven poverty reduction.”
Ansat til at bekæmpe fattigdom
Efterfølgende fik Stefan et deltidsjob på et konsulenthus og skrev derefter speciale. Det var i denne periode at Stefan blev headhunted til det job han har nu:
”Ligenu arbejder jeg for Novozymes hvor jeg sidder med forretningsudviklingen med fokus på emerging markets. Det er lidt svært at give det jeg laver et bestemt mærkat eller beskrivelse, men det der måske er mest korrekt er at jeg har fået til opgave at finde måder hvorpå Novozymes teknologi kan bruges til at bekæmpe fattigdom og samtidigt tjene penge. Det er det jeg laver mest af her, og det jeg oprindeligt er ansat til”
Fordi det af nogen betvivles hvorvidt det danske erhvervsliv ser positivt på universitetsgrader fra udlandet, spurgte Ivysen Stefan om hvorvidt han blev godt modtaget i Danmark med sin Cambridge-grad:
”Min arbejdsgiver sagde at han var bedøvende ligeglad med min danske grad. Mit FN-arbejde gjorde nok indtryk, og så sagde min arbejdsgiver at min Cambridge-grad var den der gav ham tillid til at de ville have mig”
Om forløbet fortæller Stefan:
”De havde hørt om mig gennem det arbejde jeg havde lavet i FN. Jeg kom så til et par møder hos dem som jeg troede var informationsmøder. Jeg fandt så ud af at det faktisk var et jobtilbud”
Ivysens redaktion takker Stefan for at dele sin viden om at uddanne sig på Cambridge.