Ivysen har været så heldig at komme i kontakt med Mads Egedal Bruun som blev optaget på University of Cambridge hvor han nu læser en bachelorgrad i økonomi.
Han er en af de få danskere der bliver optaget på Cambridge direkte efter gymnasiet.
Mads fortæller at han som 15-16 årig begyndte at kede sig i Danmark. Han spillede meget fodbold, og var som han selv beskriver ”den klassiske danske dreng”. Dog vidste han også godt at han klarede sig en del bedre i skolen end den gennemsnitlige elev:
”Jeg blev så træt af den herskende ”jantelov” i Danmark, og jeg havde lyst til at opleve noget. Jeg var så heldig at høre om the United World Colleges (UWC). Pludselig fortalte jeg min mor, at jeg ville ud. Jeg ansøgte som 16-årig til UWC, og fik så at vide at jeg kom ind i Marts 2007. Jeg kom ind på Red Cross Nordic United World College, som ikke var min førsteprioritet af de mulige skoler på det tidspunkt. Det viste sig dog, at det var et glimrende sted at komme hen af flere årsager. Det international miljø var udfordrende, og jeg fik også mulighed for at møde andre danskere, som på mange måder delte mine holdninger om skolesystemet i Danmark. Samtidig var skolen et helt fantastisk sted – fagligt såvel som socialt. Jeg vil opfordre alle med en lyst til at rejse ud tidligt til at ansøge om en plads på et United World College” – Fortæller Mads
Skolen Mads blev optaget på i Norge er en del af United World Colleges. Det er en international gymnasial uddannelse som varer 2 år svarende til 2. og 3. klassetrin på gymnasiet. Hvert år uddeler skolerne 16-18 stipendier til danske elever som så bliver sendt til en af de 12 skoler som organisationen består af. Kravene for at blive optaget er at du er i gang med det første år af din gymnasiale uddannelse og at du er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark. Organisationen oplyser at det afgørende for at blive optaget er at eleven er fagligt velfunderet og i stand til at tage en krævende uddannelse på engelsk, at eleven er initiativrig og nysgerrig samt er interesseret i at lære mere om andre kulturer. En af de kendte danskere der har været på UWC er debatkongen Clement Kjersgaard. Læs mere på organisationens hjemmeside.
Mads beskriver forløbet på skolen som en fantastisk og øjenåbnende oplevelse:
”Man går meget op i det sociale, men også i akademiske aktiviteter. Man tager initiativer i lokalmiljøet og internationalt. F.eks. var det en del af skolearbejdet at sikre eksistensen af en skole i en landsby i Etiopien. Menneskelige kvaliteter som blev omsat til noget konkret, det synes jeg var unikt. Endelig nogle mennesker der ikke kun havde det i munden, men rent faktisk gjorde noget”
Mads fortæller at det på skolerne forventes at man ikke er ligeglad, men går op i den verden der er omkring dig:
”Lige pludselig er paraboler og kamphunde ikke så store problemer, når man får et helt andet perspektiv. Når man åbner øjnene for det der sker i verden får man et andet syn, og pludselig indser man, at Danmark ikke er så fantastisk, som det er beskrevet i den lille fortælling, de fleste danskere er hoppet på”
Mads tog en International Baccalaureate, som efter han udsagn er god til at forberede en til universiteter i udlandet.
For at kunne gå direkte fra gymnasiet eller high school til amerikanske eliteinstitutioner som Princeton, Harvard og Yale, kræver det at du tager en såkaldt SAT (Scholastic Assesment Test):
”Det kræver omhyggelig forberedelse, hvis man skal være i stand til at opnå det krævede resultat. Testen er med udgangspunkt i, at du er blevet undervist i specielle emner i f.eks. matematik, som du som dansk studerende ikke nødvendigvis har dækket. Du er nødt til at læse mere end det, din undervisning tilbyder dig i Danmark, da kravene i USA er meget højere”
Mads fortæller at dine karakterer selvfølgelig også spiller ind. På eliteinstitutionerne har de ifølge Mads folk siddende som kigger på dine karakterer og vurderer hvilken standard der er i f.eks. Danmark. Mads beskriver som mange andre at hvor det i England er et direkte krav med topkarakterer, er der mange andre faktorer der spiller ind hvis du skal ind i USA:
”I USA kan man godt komme ind med et gennemsnit, der måske ligger en smule under det krævede. Dog kræver dette, at ansøgeren er helt ekstraordinær. Det akademiske liv er udfordrende på de største universiteter, og det ansøgte universitet vil sikre sig, at alle ansøgere kan klare det. Derfor er det også forkert at påstå, at karakterer er komplet ligegyldige – især hvis man søger om optagelse på en bacheloruddannelser”
Mads fortæller at repræsentanter fra eliteinstitutionerne besøgte hans college i Norge:
”De kom simpelthen for at rekruttere. Man fik internationale kvalifikationer, oplevelser og et verdenssyn, som de gerne ville have fat i. De engelske institutioner var lidt mindre aktive. Men man skal også tænke på at institutionerne i USA har kæmpe portioner af penge de kan kaste efter internationale studerende. De fleste af mine venner der læser i USA har fået mere eller mindre fulde scholarships til at læse der. Her taler vi altså om at de får en støtte til at betale de 200 000 dollars det kan koste at læse 4 år på en eliteinstitution i USA. Dog giver de typisk støtte med udgangspunkt i din egen evne til at betale. Jeg har en skandinavisk skolekammerat fra skolen i Norge, som har fået dækket halvdelen af studieafgiften på en topinstitution i USA. Samtidig har han også mulighed for at ansøge fonde for yderligere midler. Det er absolut muligt at komme af sted, hvis man har lyst”
I England ser det dog meget anderledes ud, beskriver Mads. Der er der ansøgningsfrist d. 15 januar og d. 15 oktober hvis du vil ind på Oxford og Cambridge:
”Optagelse på Cambridge kræver, at du har gode karakterer. De vil have toppen af din årgang på din skole. Men det er ikke nok, du skal også fungere socialt, have visioner og vise potentiale. Du får at vide, om du skal til interview sidste uge i november, og så skal du være klar til at blive interviewet første uge i december. Dog får du alt ud over rejsen betalt, mad, ophold, m.m.”
Mads var en af de heldige der fik besked på at han skulle komme til interviews på Cambridge. Der var han til 3 interviews og en skriftlig prøve i logisk tænkning i løbet af 7 timer på samme dag. Han beskriver at Cambridges interviews foregår ved at doktorer forsøger at se om der er vilje og potentiale i dig, se at du brænder for det område du har søgt ind på. Det kan altså sagtens være at du bliver valgt ind på dit engagement fortæller Mads:
”Du skal helst have en følelse af at det ikke gik godt. For tror de at du har potentiale, går de hårdt til dig, og de vil helst sætte dig i en situation hvor du ikke kan svare for at se din reaktion og se om du er åben for at lære eller om du tror at du ved det hele. Formålet med interviewet er også at de kan se personen bagved. Det er din personlige fortælling og indstilling der kan gøre dig bedre end den anden kandidat”
Mads fortæller at de der interviewer dig også er personer der kan være dine undervisere, og i øvrigt forfattere til dit pensum og ledende akademikere inden for det ansøgte fagområde.
Afleverer ca. 4-5000 ord om ugen
Med hensyn til selve det at studere på Cambridge er Mads ovenud glad for forholdene på skolen. Han fortæller at man som studerende i dagligdagen sidder overfor eksperter sammen med en eller to andre studerende, nogen gange alene, hvor i diskuterer din holdning til et specielt emne. Han mener at det er dette der gør en topinstitution unik. Mads beskriver også den arbejdsindsats der kræves som unik:
”På de sidste 45 dage har jeg haft 18 supervisions hvor jeg sidder med doktorer, som kigger på den opgave jeg har forberedt. Så kan man selv regne ud hvor mange opgaver vi har. Jeg afleverer ca. 4-5000 ord om ugen. Du er under konstant pres. Fra første dag til du slutter. I din ferie forventer de, at du kigger på det, du ikke lige forstod i løbet af semesteret, og de giver dig ekstra opgaver. Sidste juleferie skulle jeg aflevere 10000 ord – Jeg arbejdede ligeså meget i ferien som i semesteret. Du skal være struktureret og selvdisciplineret. De kvaliteter er nøglen til at klare det”
Mads oplyser at han ikke en eneste dag i det sidste semester har været i seng før 2 -halv 3 om natten:
”Du slapper aldrig af. 5 skriftlige eksamener af 3 timer pr. styk over 5 dage. Og disse eksamener dækker hele årets pensum. Der er ingen mundtlige eksamener. Har du en dårlig uge eller ondt i hovedet, er det bare ærgerligt – resultatet bliver derefter”
Det du ser på film passer
Dog fortæller Mads at der i det daglige er udsigt til en gulerod af det hårde arbejde; ”Work hard, play hard” – siger Mads. Han fortæller at ”det man ser på film, store fine middage med kapper” er realistisk:
”3-retters menuer med god rødvin og god mad, det er en form for gevinst for den ekstra indsats, man skal yde.”
Mads endte sidste år i toppen af årgangen og blev derfor inviteret til middag med de bedste elever fra andre fagområder, doktorer samt lederen af sit college. Til disse middage skal man sværge på at dedikere sig til det akademiske liv og universitetets regler og værdier:
”Efter du har sagt det foran den øverste leder på skolen, tager han dine hænder og accepterer at du er blevet en ”scholar”. Det er elitært og skaber en klar skillelinje mellem folk på baggrund af deres akademiske præstationer. Toppen af årgangen fik et brev fra en af de store investeringsbanker, som gav udtryk for, at den mente, at folk med så høje karakterer har potentialet til at blive ansat. Samtidig blev man inviteret til diverse arrangementer, hvor man kunne høre mere om mulighederne. Det er selvfølgelig overfladisk, men det er en form gulerod. De fleste klarer sig ikke udmærket, fordi de er naturligt kloge, men fordi de gør noget ekstra ud af det, og det bliver belønnet”
Derfor tager få danskere til udlandet
”Jeg tror det er på grund af den der jantelov. Man må ikke tro at man er bedre end gennemsnittet eller at du kan nå toppen, for så bliver du slået ned både af lærere og medstuderende. Det er jantelovshåndhævende undermålere, som jeg kalder dem, der afholder folk fra at komme ud – Folk skal tage ud, hvis de får muligheden og har lyst! Man skal tro på, at man kan”
Mads fortsætter med at fortælle hvordan hans syn på Danmark har ændret sig efter at have været ude:
”Jeg har mistet illusionen om Danmark som et fedt lille sted. Den er gået op i fremmedhad, og det er et sted, hvor jeg vil blive opfattet som udansk af en stor del af befolkningen, fordi jeg ikke står inde for det Pia Kjærsgaard kalder for dansk, og det er ikke politisk ment. Det har spredt sig til begge side af folketinget, og præcis den holdning mindsker Danmarks chance for at klare sig godt i fremtiden. Næsten alle mine kammerater, der læser i udlandet, har givet op mht. Danmark på nuværende tidspunkt”
Hvorfor tror du at lige du endte med at komme ind på Cambridge?
”Det er godt spørgsmål… Det er sandsynligt, at der er mange, der har kvaliteterne til at blive optaget, men man skal vise at man kan. Man skal gøre det, ikke bare snakke. At sige ”Det er flot at han er kommet ind, men jeg kunne sikkert også godt” er en helt absurd påstand at fremsætte, hvis man ikke selv forsøger”
Hvad er dine fremtidsplaner?
”Jeg synes, det er farligt allerede at beslutte sig nu – hvis man gør det, kan man overse de mange muligheder, man har i dag. På nuværende tidspunkt er min drøm at arbejde i et internationalt miljø. Jeg kunne godt tænkte mig at arbejde med økonomisk udvikling og vækst i udviklingslande, men samtidig er jeg også interesseret i ledelse og handel, så som man nok får indtryk af, har jeg endnu ikke identificeret en ’drømmekarriere’. Muligvis kunne jeg kombinere de to veje. Jeg møder en person hver dag, der har lavet eller vil lave noget, jeg synes er spændende. Så selvom jeg har en idé om, hvor jeg gerne vil arbejde i fremtiden, er intet sikkert. Jeg forsøger at være åben over for de mange muligheder”
Afsluttende fortæller Mads om forskellen mellem USA og England mht. eliteinstitutioner:
”Forskellen er dette supervision system hvor du har meget kontakt med dine doktorer. Mit indtryk er, at der er der større distance mellem elev og underviser i USA. På Oxford og Cambridge sidder man op til flere gange om ugen med dem, der har skrevet de relevante bøger i dit fagområde. Det kan man også opleve enkelte steder i USA, men generelt er Oxbridge-systemet, som er baseret på supervisions, unikt”
Ivysen takker Mads for hans brugbare viden om optagelse og livet på Cambridge.