Når europæere søger mod USA for at læse på eliteinstitutioner, er det for mange en naturlighed at de søger mod østkysten. Det er dér Ivy League universiteterne ligger, og det er der mange af de største firmaer og internationale organisationer har hovedsæde. Men lige så store og velansete som østkyst-universiteterne er, ligeså gigantisk en fejl er det at forglemme de to kæmpe universiteter på den anden side af kontinentet, Stanford og University of California, Berkeley (typisk og herefter betegnet Berkeley). Disse to universiteter konkurrerer på alle områder på lige fod med topinstitutionerne på østkysten, og overgår dem endda i flere tilfælde.
Det er også derfor Ivysen med stor glæde har interviewet Frederik von Barnekow som er blevet optaget og læser på Berkeley i skrivende stund.
Frederik er uddannet jurist fra Københavns Universitet hvor han hovedsageligt fokuserede på selskabsretlige fag. For at tage en uddannelse på Berkeleys Law School, har Frederik taget uddannelsesorlov fra sit arbejde som advokat i det store danske advokatfirma Plesner. I firmaet, arbejdede Frederik til dagligt med virksomhedsoverdragelser og selskabs- og børsret. Det er indenfor disse områder, han har valgt at videreuddanne sig.
Adspurgt om hvorfor Frederik valgte at søge ind på en uddannelse i udlandet, svarer han:
”Jeg er vokset op i udlandet gennem det amerikanske skolesystem og har hele tiden vidst, at jeg på et tidspunkt ville tilbage til det. LL.M.-uddannelsen (Master of Laws, kandidatgrad i Jura, red.) er en yderligere specialisering med gode netværksmuligheder. Desuden giver et ophold i USA mulighed for at følge med i de nyeste trends indenfor mit fagområde, forbedre mit engelske og få udvidet horisonten lidt. Det specifikke tidspunkt skyldes, at det passede godt både i relation til min karriere – tiden var moden til fornyet faglig udvikling – men også i relation til min kæreste, som også er her og læser på UC Berkeley.”
Frederik beskriver en helt almindelig dag på Berkeley som en hvor han allerede har lektioner fra kl. 08 og to timer frem:
”Dernæst går turen forbi den lokale coffee shop, og med en Americano og en bagel i hånden går jeg til skolens bibliotek for at læse videre. Dér befinder jeg mig typisk frem til en seks-tiden – afbrudt af frokost/eksternt foredrag og typisk af en enkel eller to lektioner i løbet af dagen – inden gåturen hjem gennem det fantastiske campus.”
Aftenerne bruger Frederik typisk på at tage løbeture, gå i træningscenteret eller på fodboldbanen:
”Nogle gange er der (desværre) også aftentimer, men disse er typisk lidt mere afslappede end tidligere på dagen. Jeg ville gerne sige, at jeg også læser om aftenen, men det sker ikke alt for ofte … der er simplethen for mange nye steder at udforske.”
Adspurgt om hvorvidt han mener at uddannelsen på Berkeley vil åbne døre for ham i fremtiden, svarer han at den ikke nødvendigvis vil gøre det i Danmark:
”Det behøver den nu heller ikke for mit vedkommende, for det er ikke derfor, jeg tager den. Derimod håber jeg, at uddannelsen kan åbne muligheden for et eventuelt job i et amerikansk eller engelsk advokatkontor, skulle jeg ønske at blive i USA eller tage til London efter uddannelsen. Dertil er jeg ikke nået endnu, men det er absolut en mulighed.”
Alsidighed er vigtigt
Noget helt afgørende for at blive optaget på Berkeley mener Frederik er alsidighed. Han beskriver at amerikanerne går meget op i ”bringing value” og ”diversity in the class room”, specielt fordi man har timer sammen med amerikanske studerende:
”Så man er ikke nødvendigvis en oplagt kandidat, blot fordi man har 12-taller over hele linien, hvis ikke man kan vise noget andet.”
I Frederiks tilfælde, har han bl.a. vist sin alsidighed ved at udgive faglige artikler samt undervise førsteårsstuderende på Københavns Universitet i formueret:
”Der er ingen tvivl om, at erfaringer udenfor skolen er noget, som de amerikanske universiteter går op i. Det skærper ens profil og er med til at give en noget mere og noget andet – ballast skal man have for at blive optaget.”
Det bedste ved Berkeley
Hvad er så det bedste ved Berkeley?
”Det må være bare at være her og opleve det hele på egen hånd – har man muligheden og lysten skal man unde sig selv seks eller tolv måneder på et amerikansk universitet. Det er helt anderledes end universitetsmiljøet derhjemme, i positiv forstand. Fagligheden, det sociale, miljøet, oplevelserne og ikke mindst seriøsiteten (både den eleverne udviser, men ligeså meget den, professorerne udviser overfor eleverne) er helt i top.”
Gode råd til ansøgning
Adspurgt om han har nogle gode råd til danske og unge studerende der gerne vil uddanne sig i udlandet, svarer Frederik:
”1 – Start i god tid med ansøgningen; der er mange formkrav og administrative to-dos.
2 – Få hjælp fra en I kender, som har været afsted – altså få deres ansøgningspakke til inspiration.
3 – Når der skal opnås anbefalinger fra professorer, så pres på overfor dem med at give dem til jer. Det er en del af deres job (selvom mange ikke mener det).
4 – Søg legater fra det øjeblik, I er blevet optaget på en skole.”
Som et 5. og sidste punkt nævner Frederik:
”Frarøv jer ikke muligheden for oplevelser – det kan være hårdt at være på studenterbudget og nødvendigt at tælle pengene, men det er ikke sikkert, at man får muligheden for de samme oplevelser igen. Det værste man kan gøre er at blive på universitet og gå glip af alt det, som stedet og nærområdet ellers har at byde på. Pengene kan man tjene, når man er færdig …”
Ivysen takker Frederik von Barnekow mange gange for at han – på trods af travle studier på Berkeley – vil tage sig tid til at hjælpe danske unge og studerende med ønsker om at eftergøre hans eventyr.